Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Junior konsulent til projektopgaver i succesfuld BI-virksomhed

Vil du være konsulent i en virksomhed, hvor du får indflydelse på din egen karriere?

Du kommer til at implementere budget- og rapporteringsløsninger hos vores kunder i samarbejde med dine kompetente kolleger.

Vi forventer, at du har ambitioner om at blive seniorkonsulent inden for 2-3 år og herefter varetage egne kunder. Vi lægger nemlig op til, at du får en stejl udviklingskurve, hvor du specialiserer dig inden for Jedox (Excel) produktet, i takt med at du får indsigt i vores løsninger og de mange brancher, vi servicerer.

Velkommen til Qbit

Vi er en virksomhed med speciale i levering af løsninger til økonomistyring. Vi tilbyder løsninger baseret på det tyske succesprodukt Jedox, som er en konkurrencedygtig og moderne teknologi med 100 % integration til Excel, og som binder styringsprocesser og data sammen. Jedox er EASE OF USE – kan du Excel, så kan du Jedox! Vi servicerer både offentlige og private virksomheder i ind- og udland. I dag er vi 12 ansatte i et uformelt og ambitiøst miljø.

”Du kommer til at spille en central rolle i en mindre virksomhed, hvor der er plads til at påvirke tingene. Vi er en flad organisation med korte beslutningsveje, hvor du kan påvirke din egen karriere.” - Henrik Andreassen, konsulentchef og medejer.

Projektarbejde inden for BI og CPM

Du er typisk en del af projekter på 3-6 måneders varighed, hvor du er med til at afdække kundens behov for budget, forecasting eller rapportering, og er med til at designe en løsning som er tilpasset kundens behov. Herefter deltager du i udviklingen og implementeringen af løsningen. Du får naturligvis de nødvendige kurser og oplæring og bliver ikke kastet ud i noget på egen hånd, før du er klar til at varetage opgaverne.

Du har en stærk konsulent profil

Vi ser gerne, at du har en længere videregående uddannelse som cand.merc. i fx Business Intelligence eller økonomistyring eller anden relevant uddannelse. Du er formentlig nyuddannet eller har afsluttet din uddannelse inden for de sidste par år, og du er nu klar til at kickstarte din karriere i konsulentbranchen.

Du har måske et par års relevant erhvervserfaring, indenfor økonomi (controller, business controller) eller IT, og har oparbejdet erhvervserfaring fra fx relevant studiejob eller efter endt uddannelse. Du ønsker at tage næste skridt i din karriere og komme til en virksomhed, hvor du har stor indflydelse på din egen udvikling. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er ekspert i brugen af Excel
  • Har et personligt drive og ambitioner om at blive konsulent
  • Er kundeminded og dygtig til at sætte dig ind i kundens behov

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på tlf.nr. 88 63 00 39.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps
TLF: 88 630 039

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.