Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

To ingeniører til udvikling af embedded software

Hos TeeJet får du kombinationen af en mindre organisation placeret solidt i den nordjyske muld og en international koncern med kontorer i USA. Du får fingrene i udviklingsprojekter, som kommer til at forme fremtidens landbrugsteknologi. Vi udvikler software til maskiner, GPS-apparater og diverse kontrolsystemer til fx sprøjtesystemer.

Udvikl software til fremtidens landbrugsmaskiner

Som udvikler hos TeeJet i Aabybro udvikler og vedligeholder du software til landbrugsmaskiner, og du arbejder med Linux, real-time applications og embedded software, som primært kodes i C og C++. Vores software indgår i en række forskellige produkter, og du kommer derfor til at arbejde med spændende teknologier i snitfladen mellem software, elektronik og hydraulik. Helt konkret får du ansvar for at:

  • udvikle og vedligeholde software til både kundespecifikke og egne produkter
  • evaluere nye frameworks og teknologier til fremtidige TeeJet-produkter
  • implementere software til embedded-systemer
  • koordinere med eksterne produktudviklingsteams med henblik på at implementere vores software i deres produkter
     

Få kompetent sparring med dygtige kollegaer

Du bliver en del af et kompetent produktudviklingsteam, som tæller udviklere med mange års erfaring. Herudover samarbejder du med kollegaer i support, hardwareudvikling og produktion, ligesom du bliver taget med på råd, når salgsorganisationen starter nye projekter og kundeaftaler op. På den måde får du direkte indflydelse på, hvordan nye projekter skal udformes, og du er med til at forme udviklingsprocessen fra start.

Stå i spidsen for dine egne projekter

Som udgangspunkt bliver du fast tilknyttet et eller to projekter, som du eller dit team får ansvar for at udvikle. I de 2 år udviklingsprocessen typisk varer, kan der nå at ske meget, så du har også en tæt dialog med vores kunders ingeniører. Der kan derfor forekomme rejseaktivitet i hele verden, hvor dialogen bliver taget on-site.

Form selv dit arbejde

Du kan dit kram og griber opgaverne, når de lander på dit bord. Fordi du er selvkørende, får du fleksible rammer til selv at organisere dit arbejde. Du kan godt lide at sparre med kollegaerne, og du vender gerne udfordringer for at komme frem til den helt rigtige løsning.

Udvikler med stærke kompetencer i C og C++

  • Du har erfaring med softwareudvikling i praksis – og har stærke kompetencer i C, C++ og Linux.
  • Du har en ingeniøruddannelse inden for fx software, elektronik, som har givet dig viden om datastrukturer, algoritmer og optimeringsteknikker.
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau.
  • Har du kendskab til eller erfaring med branchen, er det selvfølgelig en fordel – men vi forventer ikke et indgående kendskab.
  • Har du erfaring eller interesse i nogle af følgende er det en fordel, men ikke et krav: tablet/smart phone apps, Big Data, IOT eller GNSS.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på 88 63 00 39.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om TeeJet Technologies:

TeeJet Technologies udvikler kontrol- og styringssystemer til landbruget med fokus på sprøjteteknologi og elektronik. Vores firma og produkter har indgået i landbrugssprøjtning, lige siden de første afgrødebeskyttelsesmidler kom frem i 1940'erne. Vores styresystemer skriver sig helt tilbage til nogle af de første praktiske anvendelser af elektronik i landbruget. Disse erfaringer inden for sprøjtning, gødning og såning har gjort os til førende leverandør af kvalitetsprodukter og tekniske landbrugsløsninger.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps
TLF: 88 630 039

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aabybro

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.