Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

.NET-udvikler – vil du gøre hele forlagsbranchens IT-system bedre?

Vil du vedligeholde og udvikle løsninger, som hele den danske forlagsbranche bruger hver dag?

Her får du muligheden for at bruge dine evner inden for udvikling til at skabe løsninger inden for en række sprog. Det betyder også, at du hele tiden bygger på din viden, så du får udvidet din IT-værktøjskasse.

Velkommen til DBK – vi leverer alle Danmarks bøger

Hos Fonden DBK løser vi hele den danske forlagsbranches logistikudfordringer. Vi sørger for, at danskerne har noget at læse. I alt er vi 100 kolleger, hvoraf 70 af os har vores daglige gang på vores lagre i Køge og Haslev. Som vores nye .NET-udvikler får du 30 kolleger på vores hovedkontor i Køge, hvor du bliver en del af vores erfarne IT-afdeling med 7 kolleger.

Skab nye løsninger og features i vores system

Du kommer til at bruge det meste af din tid på udviklingsopgaver i vores systemer. Nogle handler om at vedligeholde vores systemer, og andre handler om at skabe nye features. Derfor arbejder du både på små, isolerede opgaver og på store projekter inden for en række programmeringssprog.

Her kan nævnes .Net, C#, XML, Json, Visual Basic og formulardesignprogrammer. Du kommer også til at arbejde i ASP, Java og SQL. Det er ikke sikkert, at du kender alle sprogene endnu, så vi vil sørge for, at du lærer dem, som du får brug for det.

Hjælp dine kolleger gennem dine løsninger

Ved siden af dine udviklingsopgaver bruger du 1-2 dage om ugen på at supportere vores forretning. Det kan være, at der er en bug, eller at din kollega har brug for hjælp til at løse et problem, så du ændrer en standardopsætning i back-end.

På den måde kommer du til at samarbejde med hele organisationen, og du er med til at prioritere opgaverne, så du tager de vigtige først og derfor understøtter vores forretning. Det gør du i et dedikeret team, hvor vi sætter standarden for logistikken i forlagsbranchen. En hel branche kommer til at bruge dine løsninger.

Kendskab til flere sprog – og lysten til at lære mere

Om du har opbygget dine evner/kompetencer gennem erfaring eller uddannelse, er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at du kan skabe struktur og kender til flere kodesprog – heriblandt .NET, XML og formulardesignprogrammer. Det forventes at du er vant til at arbejde med integrationer.

  • Du har forretningsforståelse og systemforståelse, så du kan parre de to ting.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

DBK – en moderne og effektiv 3.-partslogistikvirksomhed

DBK servicerer over 1.000 danske forlag, som repræsenterer salget på over 90 % af den kommercielle omsætning af bøger i Danmark. Vi driver bogportalen.dk, hvor alle data i den danske forlagsbranche er, og vi leverer dagligt til alle danske boghandlere og forhandlere samt flere tusinde institutioner og virksomheder i Danmark og udlandet. Herudover leverer vi på dag-til-dag-basis til private på vegne af et antal store og små internetbutikker.

Kontaktperson

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Tlf. +45 88 63 00 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Køge

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.