Find job

IT-konsulent til Xtracon A/S

For vores kunde Xtracon A/S i Roskilde, søger vi en erfaren IT konsulent.

Som IT-konsulent har du et godt kendskab til it-infrastruktur, og har erfaring som konsulent. Du tilbydes muligheden for at komme til at arbejde med hele spektret af en kundes it-løsning herunder hostede services, i et tæt og udfordrende samarbejde med både kunde, kolleger og eventuelle andre it-leverandører.

Lidt om jobbet:

Du bliver en del af et professionelt og dygtigt team med 7 kollegaer, hvor den vigtigste målsætning er, at levere høj kvalitet i alt hvad der laves. Det stiller store krav til dig som IT konsulent. Du får desuden et team af gode og meget kompetente kolleger, men du skal være parat til selvstændigt at tage det fulde ansvar for dine opgaver.

Du får en spændende og travl hverdag, med både interne og kunderelaterede opgaver, der strækker sig fra problemløsning over vedligehold, support og optimering, samt implementering af nye løsninger hos virksomhedens kunder. I forhold til den daglige drift skal du analysere kunders problemer og løse fejl, enten alene eller i samarbejde med dine kollegaer.

Du har sikkert en formel uddannelse inden for it, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har styr på det tekniske og har din værktøjskasse i orden. Din hidtidige karriere har givet dig god erfaring med netværk, virtualisering og Microsoft, som f.eks. Windows, Exchange, SQL og andre standard produkter. Du er sandsynligvis certificeret i nogle af ovennævnte produkter og områder.

Et udpluk af de anvendte teknologier og løsninger er:

  • VMware
  • Windows server
  • Linux
  • Netværk/firewalls/VLAN etc.
  • AD – replikering og fejlfinding
  • Brugerscripts / brugerprofiler.
  • Remote desktop
  • Sikkerhedsværktøjer som Kaspersky/GFI
     

Hvem er du?

Du har sikkert noget forretningsforståelse, og forstår hvordan kundernes IT bedst muligt understøtter deres forretning. Det falder dig naturligt at tage personligt ansvar for hurtigt at sætte dig ind i en kundes problemstilling, analysere denne og skabe en løsning.

Du er analytisk, kvalitetsbevidst og serviceminded, og som person er du tillidsvækkende og god til at kommunikere. Du brænder for IT, er nysgerrig og videns begærlig.

Desuden forventer vi, at du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst samt sætter en ære i, at det du leverer, er udført professionelt.

Som IT konsulent hos Xtracon A/S bliver du en del af en succes. Vi holder på kunderne, og altid er på forkant med den teknologiske. Derudover har vi det sjovt og sætter pris på et stærkt kollegialt fællesskab og et højt vidensniveau.

Du vil primært skulle arbejde fra virksomhedens kontor i Roskilde, men du må også forvente dage hos kunder, samt fra virksomhedens afdeling i Slagelse.

Hvem er Xtracon A/S

Når du handler med Xtracon A/S får du det bedste fra hele IT verdenen!

Uanset om I har brug for lidt eller meget hjælp til IT, så har vi en løsning der dækker. Vores dygtige team kan hjælpe på timebasis eller via serviceaftaler, som giver fuld tryghed og god økonomi.

Vi leverer al slags hardware udstyr, fra brugernes arbejdscomputer, printere, tablets og telefoner til den komplette løsning i serverrummet med internetforbindelser. Selvfølgelig leverer vi også software til de løsninger, der ønskes.

For os er IT sikkerhed alfa og omega. Vi bruger anerkendte værktøjer til at holde øje med kundernes udstyr, og det er en del af vores forpligtelser i de aftaler, vi indgår.

Vi har eget hostingcenter med data placeret på 2 lokationer i hovedstadsområdet, hvor vi håndterer daglig trafik fra mere end 7.000 brugere. Vi holder øje med driften 24-7-365.

En del af vores kunder bruger Office 365 fra Microsoft, og vi er certificeret Cloud partner hos Microsoft.

I vores serviceaftaler indgår også, at vi håndterer kontakt til 3. parts leverandører, f.eks. leverandør af økonomisystemer mv.

Du kan læse mere on Xtracon A/S her: www.xtracon.dk

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.