Find job

Kundeorienterede Senior BI-konsulenter

Brænder du for Business Intelligence, Data Warehouse og anvendelsen af datadrevne beslutninger? Og kunne du tænke dig at være med til at skabe innovative og værdiskabende BI- og Analytics-projekter til det offentlige og private marked? Så er du måske vores nye kollega!

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

I KMD har vi ambitionen om at blive Danmarks bedste Business Intelligence-leverandør, og vil de kommende år tage store skridt til at fastholde denne ambition - vi forventer, at du kan være med til at understøtte denne fantastiske rejse.

Om jobbet

Som vores nye kollega vil du indgå i en dynamisk Business Unit, med en resultatorienteret ledelsesstil, hvor der er højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af en erfaren og kompetent organisation, hvor fokus er at levere værdiskabende projekter og produkter til både det offentlige og private marked. Dette sker i højt performede projektteams hvor projektleder, forretningsspecialister, BI-konsulenter og udviklere arbejder tæt sammen om at løse kundernes udfordringer.

Du kommer dermed til at arbejde i et stærkt fagligt fællesskab med mere end 90 erfarne kollegaer - så er du klar til at bestige en stejl faglig læringskurve er KMD Data, Information Management og Analytics stedet for dig.

Som Senior BI-konsulent skal du gå forrest i dine projekter, kunne samarbejde på tværs af vores organisation, samarbejde direkte med kunden og være medvirkende til at sikre den rigtige balance mellem kundernes udfordringer, projekttimerne og prisen/værdien af løsningen.

Da vores kunder er bosat i hele Danmark kan der afhængigt af projekt forekomme rejsedage som en del af arbejdet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltage i Business Intelligence-projekter hos vores kunder.
  • Deltage i behovsafklaringer sammen med forretningsspecialister.
  • Deltage i udviklingsaktiviteter omkring opbygning af Data Warehouse.
  • Udarbejde analyser og visualiseringer på data.
  • Understøtte IM-support med analyse og afklaring.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse kombineret med stærk BI-erfaring, og gerne med rådgiver-profil. Endvidere vil der blive lagt vægt på at du kan vise stor forretningsforståelse, gerne inden for den offentlige eller private styringsdagsorden.

Vi ønsker en profil, der befinder sig godt i komplekse dynamiske projekter, trives med kundekontakt og er i besiddelse af det berømte konsulent-DNA - det er afgørende at du brænder for Business Intelligence og det at omsætte data til konkret beslutningsstøtte.

Den rigtige kandidat har solid erfaring med Business Intelligence og Data Warehouse - herunder god erfaring med Business Intelligence-metoder og BI/Analytics-værktøjer eller databaseteknologi. Erfaring med MSSQL, T-SQL, SAP BO og TARGIT vil være en fordel.

Som person er du:

  • Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov.
  • Selvstændig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer.
  • Udadvendt og opsøgende i forhold til andre mennesker og trives med en bred kontaktflade.
  • Struktureret og analytisk i din opgaveløsning.
     

Love it_Live it

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Section, Torben Krag Thomsen på telefon 4132 7790.

Ansøgningsfristen er 31. oktober, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.