Find job

It-arkitekt

- med flair for sikkerhed.

Vil du være med til at løfte it-sikkerheden i Sampension? Til vores stærke team af it-arkitekter søger vi en dygtig kollega, der kan sin sikkerhed. I Sampension leverer vi nogle af markedets bedste pensionsløsninger. Samtidig passer vi på mere end 300 mia. kr. – det kræver de bedste og sikreste it-miljøer. Vi søger derfor endnu en it-arkitekt med speciale inden for sikkerhed.

Brobygger mellem it-sikkerhed og forretningen

Som it-arkitekt skal du fungere som kompetent sparringpartner, når det drejer sig om it-sikkerhed i organisationen. Du vil komme til at arbejde sammen med både forretningsorienterede projektledere, it-organisationen og slutbrugere. Du brænder derfor for at rådgive kollegerne og bygge bro mellem forretningens sikkerhedskrav og teknisk implementering. Derudover kommer du til at have et tværfagligt samarbejde med Sampensions nye digitale team.

Hos Sampension prioriterer både ledelse og medarbejdere it-sikkerheden højt. Og Sampension har gennem flere år skabt et homogent og struktureret it-miljø. Vi er ambitiøse og er fortsat i en rivende udvikling på det digitale område. En af dine opgaver vil derfor også være at undersøge og vurdere om nye cloud-løsninger vil kunne fremme og forbedre de forretningsmæssige og strategiske mål. Derudover vil du arbejde med analyser, som belyser nuværende sikkerhedsniveau og indeholder forslag til forbedringer.

Du vil blive en del af et dedikeret team på seks personer med ansvar for it-arkitektur og -sikkerhed. Den daglige drift af it-miljøet leveres af et andet team i afdelingen. Teamet er kendetegnet af høj faglighed og en lyst til dele viden og hjælpe hinanden.

Fokus på professionel formidling og it-sikkerhed

Som person arbejder du:

  • engageret og løsningsorienteret analytisk, struktureret og er stærk til konceptuel tænkning
  • både selvstændigt og som del af et team
  • med gennemslagskraft og kan skabe gode og varige resultater
  • godt med at kommunikere og samarbejde med kolleger og leverandører
  • målrettet og kan fordybe dig i nye områder
     

Vi forventer, at du:

  • kan vurdere og beskrive løsninger for de bedste integrationer, og kan formidle løsningerne på flere niveauer i organisationen
  • har stor viden om it-sikkerhed i applikationer og it-miljø – erfaring med en eller flere af følgende produkter vil være en fordel: CheckPoint, Cisco Web Security og LogRhythm
  • har en eller flere professionelle sikkerhedscertificeringer, såsom CISSP, CISM, eller lignende og en formel uddannelse/erfaring i en relevant enterprise-arkitektur, metode og principper som eksempelvis TOGAF og OWASP
  • anvender projektlederens værktøjer og terminologier
  • har mere end fem års erfaring som it-arkitekt inden for sikkerhed - gerne i den finansielle branche
     

En velfungerende organisation i udvikling

Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation.

Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer. Der er mange spændende udfordringer på pensionsområdet og i Sampension, og ansvaret er i høj grad uddelegeret.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning 

Har du lyst til at være en del af afdelingen for it-arkitektur og it-sikkerhed i Sampension, så send os din ansøgning via ansøgningslinket senest d. 4. november 2017. Ansøgningerne vil løbende blive behandlet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it-chef Christian Rosbæk på telefon 2857 4227.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.