Find job

Systemadministrator med fokus på netværk (Genopslag)

Professionshøjskolen Metropol søger en ny systemadministrator til afdelingen for Digitalisering og Information. Du kommer til at arbejde med nye teknologier fra Microsoft, Cisco og andre førende leverandører – med fokus på at yde den bedst mulige service til 10.000 studerende og 1.000 undervisere og administratorer.

Jobbet

Du skal være med til at sikre en stabil drift og løbende udvikling af infrastrukturen sammen med syv engagerede og erfarne kolleger. Vi arbejder i en travl hverdag, og har hver især ansvar for et antal områder inden for det spænd af teknologier og serverbaserede applikationer, som vores infrastruktur omfatter. Det er således vigtigt, at du har lyst og evner til at indgå i et miljø, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du selv har stor indflydelse på, hvordan arbejdsdagen er.

Dine ansvarsområder vil være medvirkende til fortsat sikker og stabil drift og udvikling af Metropols netværks- og servermiljøer sammen med dygtige kollegaer; dvs. med fokus på at drive og udvikle løsninger, der sikrer, at netværks- og øvrige infrastrukturløsninger fungerer sikkert og drifts-stabilt.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • 3rd level support på infrastrukturen med særligt fokus på dine ansvarsområder  
  • selvstændige koordinationsopgaver i forbindelse med infrastrukturprojekter  
  • design og implementering af netværks- og sikkerhedsløsninger; herunder optimering og drift af netværk  
  • design og dokumentation af netværks- og serverløsninger med udgangspunkt i Metropols nuværende infrastruktur og den udvikling, som skal til for at understøtte vores forretning optimalt  
  • styring og vedligeholdelse af Cisco og Citrix-miljøerne samt tilknyttede serverløsninger  
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, vejledninger og driftsrutiner  
  • varetagelse af it-sikkerhed efter gældende regler  
  • deltagelse i relevante projekter som teknisk specialist  
  • rådighedsvagt i infrastruktur.
     

Ud over et godt kendskab til basiskomponenter og systemer i et Microsoft-baseret miljø, skal du have specialistviden på drift og udvikling af netværks- og netværkssikkerhedsområdet, og du skal have et godt kendskab til drift af Enterprise-størrelse netværk baseret på Cisco-komponenter - inkl. ASA og FirePower samt Citrix NetScaler.

Desuden er det en fordel, hvis du har et vist kendskab til Cloud som driftsform. Vi anvender blandt andet Office 365, Microsoft Azure, New Relic og andre Cloud-løsninger (dog primært SaaS og PaaS).

Du kommer også til at varetage et antal driftsopgaver uden for dine primære ansvarsområder.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse; gerne suppleret af relevante certificeringer  
  • har mindst fem års erfaring som systemadministrator eller tilsvarende  
  • har gode kommunikations- og formuleringsevner i både skrift og tale  
  • er god til formidling af tekniske problemstillinger  
  • har evner til at dokumentere dit arbejde i form af vejledninger og procedurebeskrivelser  
  • er vant til og ønsker at have indflydelse via projektdeltagelse  
  • er serviceminded, udadvendt og imødekommende  
  • har stor fokus på kvalitet  
  • er god til problemløsning og hurtig til at afdække problemstillinger set fra en kollegas eller brugers synspunkt; også når det gælder 3rd level-opgaver  
  • tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team.
     

Om os

Digitalisering og Information i Metropol har 55 ansatte og tilbyder et inspirerende og fagligt velfunderet miljø, hvor der er mulighed for at arbejde med nogle af de nyeste teknologier på it-området. Vi arbejder efter ITIL-principperne og anvender et moderne servicedesk-system. Infrastrukturen med mere end 200 fysiske og virtuelle servere er baseret på produkter fra blandt andre Microsoft, HP og Cisco, og vi har en aktiv strategi om at flytte flere og flere systemer i skyen. Vi holder til på Nørrebro i København.

Vi lægger vægt på ansvarlighed, samarbejde, rummelighed, kommunikation – og at vi altid har fokus på brugerne og forretningen.

Vi har en god pensionsordning og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi regner med at ansætte dig senest den 1. december 2017.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og PROSA.

Der er i foråret 2017 blevet igangsat en proces, der i løbet af 2018 forventes at resultere i en fusion med Professionshøjskolen UCC.

Vil du vide mere?

Læs mere om Metropol og Digitalisering og Information her.

Se Metropols strategi 2020 (en lille tegnefilm).

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicolai Høglund på tlf. 2429 6363.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV med relevante bilag inkl. kopier af certificeringer og kursusbeviser via ansøgningsknappen nederst på siden senest tirsdag 24. oktober 2017, kl. 16:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 og 44.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København N

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.