Find job

Dynamics 365 Specialist

Har du spottet mulighederne i Dynamics 365 og brugen af hele Microsoft Online-platformen, at alt kører i skyen, og at du hele tiden arbejder med de nyeste værktøjer og versioner? Så læs videre her.

Vi søger en Dynamics 365/CRM Specialist, der vil hjælpe os med at øge produktiviteten og optimere vores arbejdsgange.

Vi vil gerne invitere dig inden for til opbygningen af nogle skelsættende løsninger og værktøjer inden for dokumenthåndtering, kontraktstyring, knowledge management og opgavestyring. Fokus er først og fremmest på CRM-delen, men vi kommer også til at berøre andre ERP-områder, hvor vi kan udnytte platformen bedst muligt ift. vores SAP-løsninger. Du kommer til at have hele DSB som din kundekreds, da vores værktøjer går på tværs af organisationen.

Digital transformation i DSB

Du bliver en del af vores Collaboration & Productivity afdeling - en passioneret afdeling med bred viden inden for Microsoft-produkter som O365, D365 og Azure. Vi bruger agile metoder til hurtigt at levere innovative, digitale løsninger til forretningen. Vi kombinerer nye teknologier med en kundecentreret tilgang til at levere spændende og slagkraftige innovationer på tværs af DSB. Og vi har travlt.

Vi er sat i verden for at udvikle værktøjer, der kan hjælpe DSB med at blive mere effektiv. Vi favner en bred skare af 'deskless workers' i driften som fx vores mekanikere, lagerfolk, togførere, lokoførere, 7-Eleven-ansatte samtidig med kontorpersonalet i Drift og Kommerciel samt stabsfunktionerne. Vi ønsker at være med helt i front, så vi kigger bl.a. på at kombinere knowledge management for hele DSB med udviklingen af bots, som kan automatisere store dele af vores web, så forespørgsler besvares nemt og hurtigt.

Du vil blive tilknyttet projekter for Dynamics 365 og også andre ERP-projekter, der handler om at analysere forretningsprocesserne og udnytte det pågældende værktøj bedst muligt. Lige nu arbejder vi konkret på en kundecenterløsning, som skal optimeres og automatiseres. Vi er i gang med at ændre formularerne på DSB.dk til at køre via CRM Portals, så vores kundecenterløsning i Dynamics 365 er tættere koblet med de formularer, vores kunder udfylder. Næste skridt bliver udvikling af værktøjer til sagsstyring, kapacitets- og ressourcestyring og på sigt måske også projektstyring.

Optimering, konfigurering og samarbejde

Din mission hos os bliver at optimere forretningens arbejdsmetoder gennem de løsninger, du laver. Du samarbejder med resten af teamet for løbende at udvikle vores portefølje af løsninger. Du bidrager til udarbejdelse af forbedringsforslag/roadmaps, der øger forretningsværdien og nedbringer forvaltningsudgifter i vores systemportefølje.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver at

  • Konfigurere løsninger i Dynamics 365 (og gerne benytte alle tilgængelige Microsoft-produkter som SharePoint, Azure, PowerBI, Flow, Graph etc.).
  • Sikre, at der designes, præsenteres og implementeres løsninger, der udnytter platformen optimalt.
  • Medvirke til udarbejdelse af optimale kravspecifikationer, estimater, løsningsdesign og dokumentation af løsningerne, herunder Proofs of Concept.
  • Deltage aktivt i leverancen af projekter/opgaver.
     

Passioneret og nysgerrig omkring Dynamics 365!

Du brænder for at levere gode og effektive løsninger for automatisering og effektivisering. Du er nysgerrig efter at lære nye forretningsområder at kende og blive udfordret på det, du ved. Du er både den, der genererer idéer, og den, der udfører dem.

Vi forventer, at du har

  • Erhvervserfaring som Dynamics-/CRM-konsulent/-specialist eller tilsvarende.
  • En passion for og viden om Dynamics365/CRM eller O365/SharePoint, og du ønsker at udvikle dit fagområde endnu mere.
  • Arbejdet med nogle af flg. værktøjer: SharePoint, Azure, Power BI, Flow, Graph, UI Fabric.
  • Erfaringer med og lyst til at arbejde med agile projekter.
     

Du deltager aktivt i diskussioner om såvel tekniske valg som forretningsmæssige muligheder. Du formår at sætte dig i kundens sted og stille de nødvendige spørgsmål for at kunne levere den bedst mulige løsning.

Hvad kan DSB tilbyde dig?

Du kan se frem til en nyoprettet stilling, hvor du får en vigtig rolle i identificeringen, udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB. Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle dine kompetencer med både fælles og individuelle forløb og på at lytte til dine ønsker om karriereveje i DSB.

I IT er vi 180 specialister, generalister og ledere, som løbende fornyer og løfter barren for vores IT-udvikling og drift. Nyansatte kolleger fremhæver uopfordret DSB som en innovativ og moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kan være med til at påvirke både sin egen hverdag og fremtiden for DSB.

Ledelsen i IT er mangfoldig. Nogle har fulgt DSB's udvikling indefra, mens andre er kommet til for nylig fra private eller offentlige virksomheder - tiltrukket af mulighederne i en organisation under forandring.

Vi bor i Høje Taastrup tæt på offentlig transport og i moderne lokaler. Vi arbejder på fleksible kontorer med plads til mellem 8 og 20 kolleger, der er let adgang til vores kaffekøkkener, stillerum og mødelokaler. Du kan anvende en god kantineordning, vi har fitness faciliteter i kælderen, bekvemme parkeringsmuligheder, og du bliver tilbudt en fordelagtig kørselsordning med DSB.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send os motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 29. oktober. Vi glæder os til at læse om dine bedrifter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stefan Lissau Erichsen på telefon 2468 2323.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.