Find job

Stærk teknisk forretningsorienteret Solution Architect

Til fremadstormende IT-virksomhed i rivende udvikling.

For vores kunde Systematic, som er en hurtig voksende og meget dynamisk århusiansk IT-virksomhed, søger vi en stærk teknisk forretningsorienteret Solution Architect.

Hos Systematic arbejder de såvel nationalt som internationalt med deres løsninger og produkter, som sælges worldwide. De har stor succes og har fornyelig vundet mega store opgaver i både Danmark og USA.

Dine ansvarsområder:

For en af Systematic's absolut mest spændende og tætte kunder, vil du være Systematic's repræsentant for al ny arkitektur på nye systemer, nye teknologier og være med til at give virksomheden et stort og nyudviklende teknologisk løft.

Kunden der har hovedkontor i Aarhus, skal bruge en sparringspartner, der forstår deres forretning og kan tegne og definere deres behov og sørge for at få teknologien til at understøtte deres udvikling.

Arkitektur-opgaver i overskrifter:

  • Overblik over alle systemer og etablering af mål-arkitektur.
  • Integration af ny mobil-platform.
  • Forsimpling og oprydning i eksisterende løsninger.
  • Ny faktureringsløsning.
  • BI som kører delvist på AS400, skal flyttes til ny platform.
     

Du indgår i et stort udviklingsteam, hvor du har det tekniske ansvar for løsningen. Din første opgave bliver, i samarbejde med kunden, at reviewe den eksisterende applikation og systemlandskabet og tegne en ny arkitektur, herunder at:

  • arbejde tæt på forretningen og definere og omsætte deres behov.
  • være ansvarlig for løsningens overordnede arkitektur, herunder hvilken del af den eksisterende arkitektur der skal udskiftes.
  • kortlægge visionen for arkitekturen, strategien og roadmappet.
  • varetage den arkitekturmæssige og tekniske kommunikation med eksterne underleverandører, herunder at afsøge markedet for eventuelle nødvendige trepartskomponenter.
  • scope og estimere udviklingsopgaver i samarbejde med udviklingsteamet.
     

Dine skills:

  • Du har en tidligere baggrund som softwareudvikler, men har sikkert ikke programmeret professionelt i flere år.
  • Du er god til at tale med forretningen og forstå deres problematikker, samt forskellige stakeholders.
  • Du har erfaring med arkitektur af komplekse miljøer, herunder Microsoft-løsninger, inkl. Azure.
  • Du arbejder godt selvstændigt og i teams.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med/interesserer dig for Big data og IoT.
  • Du tænker i kreative løsninger og måder at løse udfordringer på.
  • Du har en go-do attitude.
  • Du har en videregående uddannelse.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.
     

Hos Systematic prioriteres en god work-life balance og der er rig mulighed for at videreudvikle og videreuddanne sig, ligesom der er definerede karriereveje og mulighed for at tilslutte sig interne netværk. Der arbejdes ud fra de bedste aspekter inden for LEAN og SCRUM.

Der vil ligge mange interessante projekter til dig i tiden frem og du vil selv få stor indflydelse på, hvad dine næste udfordringer skal bringe.

Systematic har hovedkontor i Aarhus og er den største privatejede softwarevirksomhed i DK med sine 700 medarbejdere, med løsninger solgt til 47 lande. Virksomheden har en høj modenhed inden for softwareudvikling til såvel forsvarssektoren, healthcare, national sikkerhed, finansielle- og service-virksomheder.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Coresearch på tlf. 7026 0326 eller sende os dit CV på job@coresearch.dk.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.