Find job

Dynamisk projektleder der brænder for at skabe værdi

Vil du arbejde med at sikre gode, fremtidsorienterede og stabile løsninger til gavn for nogle af forsikringsbranchens mest tilfredse og loyale medlemmer? Brænder du for projektledelse og trives med en rolle, hvor du får stor berøringsflade både i forretningen og IT? Er du teamorienteret og god til at skabe begejstring? 

Hvis ja, så har vi en spændende mulighed til dig her!

Hos LB Forsikring er der stor fokus på håndtering af fremtidens muligheder, og derfor søger vi en dygtig og erfaren projektleder til at hjælpe os med at gennemføre et stigende antal spændende projekter.

Du bliver en del af Project & Capacity Management, hvor du vil indgå i et team med 7 nysgerrige og vedholdende projektledere, og hvor vi lægger stor vægt på videndeling og arbejder målrettet med at tilpasse metoder til de enkelte projekters karakteristika. Projekter gennemføres både efter klassiske modeller og efter agile arbejdsmetoder – alt sammen i tæt samarbejde med både forretningen og IT. Dit arbejde foregår på vores kontor, der er placeret i hjertet af København og tæt på offentlig transport. I stillingen refererer du til afdelingschefen for IT Strategi & Arkitektur.

Om stillingen

Som projektleder har du ansvaret for selvstændigt at lede og drive projekter igennem alle projektets faser, inklusiv rapportering, udrulning og support til gevinstrealisering. Du bliver ansvarlig for kvalificeret gennemførsel af tværgående og/eller strategiske projekter, og har ansvaret for at motivere og lede projektteams af forskellig størrelse og sammensætning. Derudover fungerer du i dit daglige arbejde som rollemodel i forhold til forankring og videreudvikling af vores projektmodel, discipliner og værktøjer.

Dine faglige kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne, at du har en relevant videregående uddannelse kombineret med flere års erfaring som projektleder med ansvaret for at drive egne projekter, hvorigennem ”projektværktøjskassen” og metodeapparatet er i orden og velafprøvet.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har stor forretningsforståelse og erfaring med at skabe leverancer målrettet forretningsmæssig værdi
  • har erfaring med at udarbejde business cases og estimeringer
  • evner at facilitere møder, workshops, beslutningsprocesser med fokus på gevinstrealisering
  • er god til at få projektdeltagere til at arbejde effektivt sammen om at nå et fælles mål
     

Du har gennemført en projektlederuddannelse og det vil være en fordel, hvis du er certificeret på minimum IPMA-D niveau. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til agil projektledelse og forandringsledelse.

Om dig

Som person er du kendetegnet ved at bevare overblikket, strukturere dine opgaver og sikre den aftalte fremdrift. Du trives i en udadvendt rolle, der kræver, at du er god til at opbygge relationer/netværk og samtidig tør udfordre eksisterende normer, tanker og processer.

Desuden er du kendetegnet ved:

  • at have en humoristisk og positiv tilgang til arbejdet og dine kollegaer
  • at være analytisk og i stand til at stille de undersøgende spørgsmål
  • at være nysgerrig, initiativrig og pragmatisk
  • at være løsningsorienteret og kan vurdere udfordringer, årsager og information kritisk
  • at være empatisk og teamorienteret, og evner at skabe begejstring og motivation
  • at kunne kommunikere på alle niveauer i organisationen
     

Vi tilbyder

En stilling i en organisation hvor medarbejdertrivsel vægtes højt, hvor der er stor vilje til forandring, og hvor der i høj grad bliver lyttet til input fra dygtige specialister.

Derudover tilbyder vi blandt andet:

  • Løn og pension, der matcher dine kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring og Falck Healthcare-ordning
  • En kantineordning med sund og varierende kost
  • Massageordning og zoneterapi
  • Mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og udlandet
     

Interesseret?

For at søge stillingen skal du sende en ansøgning og CV. Ansøgning og CV sendes via ansøgningslinket nederst på siden.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Sejr på tlf. 33 48 51 35 eller HR Partner Thomas Foldbjerg på tlf. 31 12 12 30.

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2017.

Vi gør opmærksom på, at vi anvender test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med over 135 års erfaring. Vi er det fjerde største skadeforsikringsselskab i Danmark, har i dag ca. 380.000 medlemmer og består af forsikringsgrupperne: Lærerstandens Brandforsikring for dem med undervisning som hovederhverv, Bauta Forsikring for sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, Runa Forsikring for FTF- og AC-grupper og FDM Forsikring for medlemmer af FDM. Vi har det bedste omdømme blandt de finansansatte i 2016, har meget tilfredse og loyale medlemmer, og vores forsikringer er bedst i de seneste 9 test i Tænk Penge. Læs mere om LB Forsikring på vores hjemmeside www.lbforsikring.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.