Find job

Senior .Net backend-udvikler

Tænker du i komplekse systemer og innovative løsninger?
Så har vi jobbet til dig!       
    

Hos Shure Scandinavia designer og udvikler vi højkvalitets konferenceprodukter samt avancerede softwareløsninger, der indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Som bidrag til Shures ambitiøse mål om at tilbyde vores kunder banebrydende løsninger, er vi i gang med udviklingen af vores næste generation af software.

Jobbet

Du vil blive en del af et applikations-software udviklingsteam med 10 kollegaer i København. Teamet arbejder agilt, og du vil tage del i udviklingen af Shures softwareløsninger i samarbejde med udviklere fra Chicago, USA og Hyderabad, Indien. Arbejdsopgaverne består primært i nyudvikling af webbaserede løsninger serviceret fra server og/eller som en del af vores embedded-software. Du forventes at bidrage til alle faser af udviklingsforløbet - lige fra idé og koncept til prototyper og design samt implementering.

I teamet sætter vi pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse i komplekse problemstillinger, og vi er ikke bange for at tage udfordrende opgaver op.

Kvalifikationer

Du har som minimum en bacheloruddannelse som ingeniør eller inden for IT og +10 års erfaring inden for arbejde med .Net-baserede webløsninger. C# og .Net er din hjemmebane, og du har kendskab til nuværende teknologier inden for backend-udvikling. Det forventes, at du har interesse for og erfaring med teknologier som MongoDB, ASP.NET Web API og ASP.NET Core. Det vil være en fordel, at du har forståelse for embedded-systemer, Cloud-løsninger og er bekendt med SOLID-designprincipperne. Du koder i høj kvalitet og ser test af din kode som en naturlig del af udviklingsprocessen.

Du har interessen for og overblikket til at designe og implementere komplekse systemer med mange bevægelige dele. Det forventes, at dine løsninger er skalerbare med fokus på læsbarhed, og at de er nemme at vedligeholde. Du er fokuseret, har øje for detaljerne og brænder for at skabe innovative løsninger. Du har en naturlig nysgerrighed for, hvad der rører sig inden for ovenstående teknologier og er på forkant med udviklingen af disse. 

Du er vant til at arbejde agilt, ser muligheder i de udfordringer som dagligdagen byder på, og har lyst til at indgå i projektteams, der spænder over forskellige kulturer og landegrænser. Da vi er en del af en amerikansk koncern, forventes det, at du kan begå dig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

I jobbet som Senior .Net backend-udvikler kan vi tilbyde dig udfordrende opgaver inden for udvikling af komplekse og skalerbare systemer, der understøtter Shures konferenceprodukter. Dette indbefatter design og implementering af innovative softwareløsninger. Du vil blive en del af et professionelt udviklingsteam med et højt fagligt niveau, der gerne deler erfaringer og lærer af hinanden. En vigtig del af jobbet består i at gennemskue og designe komplekse sammenhænge i samarbejde med resten af teamet. Vi tilbyder dig en inspirerende og fleksibel arbejdsplads, gode kollegaer, et stimulerende arbejdsmiljø samt en individuel lønpakke i henhold til kvalifikationer.

Søg jobbet

Send din ansøgning og CV til jobs@shure.dk.

Jobstart: 1. januar 2018 eller før.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Michael Sjøstrøm, Managing Project Engineer, på telefon +45 3248 2300.

Om Shure Scandinavia

Shure Incorporated er en markedsførende producent af mikrofoner og audio elektronik. Shure designer og producerer højkvalitetsprodukter, der er blevet legendariske for performance og driftssikkerhed.

Shure Scandinavia består af 47 dedikerede og engagerede medarbejdere, der alle bidrager til udviklingen af højkvalitets-konferenceløsninger. Shure Scandinavia A/S er et 100 % ejet datterselskab af Shure koncernen. Vi er Shure’s videns- og udviklingscenter for konference- og mødestyringsprodukter og har mere end 60 års erfaring fra branchen. Hos Shure Scandinavia har vi et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, nye indbydende kontorer i Ørestaden og en uformel omgangstone. Vi sætter pris på sparring med hinanden, høj kvalitet i det vi laver og respekt for den enkelte.

Shure Scandinavia er i ekspansion og vores udviklingsafdeling i København er de sidste 5 år vokset fra at være 17 til 37 medarbejdere. Vores samarbejde med udviklingsteams på andre Shure lokationer er stigende og vi samarbejder i særlig grad med Chicago, USA; Suzhou, China og Hyderabad, Indien. Klik her for mere information om Shure Scandinavia A/S og konferenceområdet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.