Find job
Copenhagen Business School (CBS) er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. Universitetet ligger centralt på Frederiksberg med gode forbindelser til offentlig transport.
CBS har ca. 730 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 600 administrative årsværk. Ca. 22.000 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.
CBS øger it-udviklingskraften og fokus på vedligehold af eksisterende systemlandskab og søger derfor to stærke udviklerprofiler til it-afdelingen.

MS-udvikler med SharePoint-erfaring

- CBS søger en Microsoft-udvikler til spændende og udfordrende opgaver på SharePoint og SharePoint Online.

Vil du være med til at gennemføre projekter hvor it-services er forretningsdrevne og hvor standard og enkelthed tænkes ind i alle løsninger? 

It-afdelingen og rollen 

It-afdelingen leverer it-services til CBS’ ca. 2.500 ansatte og 22.000 studerende. Vi er i alt ca. 60 fastansatte medarbejdere samt 30 studentermedhjælpere fordelt på support, drift, projektledelse og systemintegration (udvikling). Der arbejdes dagligt professionelt med værktøjer som Jira, GIT og Visual Studio og arbejdet struktureres med inspiration fra SCRUM, ITIL og Kanban. 

Stillingen hører til afdelingen Systemintegration, som består af 18 engagerede medarbejdere, som varetager hovedopgaverne i forbindelse med udvikling og vedligehold af applikationsmiljøerne. Afdelingen har ansvaret for udvikling og vedligehold af it-systemer og tilpasning og integration af standardsystemer. Systemporteføljen baserer sig på Microsoft-produkter til kontorautomation, brugerhåndtering, intranet og business intelligence, open source-produkter, primært til webbaserede applikationer og Oracle-teknologi til studieadministration. 

Vores intranet for medarbejdere, vores journaliseringssystem og dokumentationssystem er baseret på SharePoint on Premise og på SharePoint Online har vi udviklet et helt nyt intranet til de studerende. Desuden arbejder vi med avancerede workflows på K2-platformen og mange andre Microsoft-teknologier som fx Business Intelligence på SQL-server. Alt dette kan du få en vigtig rolle i, og du har mulighed for stor indflydelse på vores anvendelse af Microsoft-teknologier i fremtiden. 

Arbejdsopgaver i stillingen

  • Fokus på anvendelse af standardfunktionaliteten på SharePoint-platformen så langt det er muligt.
  • Kode SharePoint-features som supplement til standardfunktionalitet.
  • Tilpasning og vedligehold af eksisterende applikationer samt fejlfinding og test i systemerne.
  • Medansvar for at designe og udvikle løsninger til nye og eksisterende systemer.
  • Bidrage til en høj kvalitet i udviklingen af applikationsmiljøet ved fokus på god arkitektur og struktureret test.
  • Deltage i it-afdelingens projekter.
  • Deltage i ad hoc-opgaver og i at opbygge viden på tværs i enheden.
     

Dine kvalifikationer 

Du har en relevant it-uddannelse og minimum 5 års erfaring med SharePoint-konfigurering og -udvikling. Desuden har du erfaring med det meste af nedenstående:

  • Optimal udnyttelse af standardfunktionalitet i SharePoint 2013 og SharePoint Online.
  • C#./NET-udvikling.
  • Erfaring med webservice/WCF-udvikling.
  • Brug af GIT code repository.
  • Erfaring i arbejde med MS SQL Server.
  • Erfaring med at dokumentere løsninger.
     

Derudover vil det være en fordel med kendskab til og erfaring med en eller flere af følgende:

  • HTML5/CSS/jQuery/Angular.
  • ASP.NET og MVC.
  • Udvikling i Scrum-teams.
  • Generel udvikling på Microsoft-platforme.
     

Du skal kunne forstå og tale dansk. Derudover engelsk på et niveau, så du kan indgå i arbejdsgrupper, hvor arbejdssproget er engelsk. 

Du tilbydes

  • En travl og spændende hverdag, hvor du skal tænke kreativt og løsningsorienteret parallelt med at tænke i standardisering og konsolidering.
  • Frihed under ansvar.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven it, teamspirit og involvering.
  • Mulighed for at udvikle CBS’ it-anvendelse og gøre en forskel.
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flekstid).
     

Ansøgning 

ISG Danmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse. Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Bruhn hos ISG Danmark på michael.bruhn@isg.com eller telefon 2096 6510. 

Ansøgning og fyldestgørende CV sendes via ansøgningsknappen nederst på siden eller via mail med henvisning til referencenummer 67.284 til application.bruhn@isg.com. Send din ansøgning snarest og helst inden 15. november, hvor vi skal i gang med de indledende samtaler. 

ISG Danmark/Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder. Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1.000 specialist- og lederjobs inden for IT, Teknik/Engineering, Salg/Marketing, Logistik og Supply Chain, HR og Økonomi. ISG har mere end 50 kontorer i 21 lande. Se www.isg.com og www.isg-danmark.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.