Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Netværkstekniker til vores Operationsafdeling

Er du klar til at nørde netværk med de bedste?

Du bliver en del af en succesfuld organisation i kraftig vækst, hvor vi hver dag samarbejder tæt og går i dybden, når vi sikrer driften på vores kunders infrastruktur.

Når du ikke dykker ned i netværket eller vejleder vores kunder over telefonen på dansk og engelsk, får du rig mulighed for at have det sjovt sammen med dine kollegaer. Vi har en fantastisk personaleforening og kan samtidig byde på et meget attraktivt arbejdsklima, hvor den gode medarbejderkultur, som vi er meget stolte af, er solidt forankret i vores topledelse.

Velkommen til Global Connect

Som vores nye netværkstekniker bliver du en del af vores backofficeteam på fire. Vi servicerer Global Connects eget fiber- og infrastrukturnetværk i Danmark og Tyskland.

Fra vores kontor i Taastrup hjælper du vores Network Operations Centre med at lokalisere root cause og foretage fejlfinding, der sikrer, at vores kunder oplever så få gener som muligt. Herudover deltager du i udvalg, der udvælger nye platforme, da det er vigtigt at vi sikrer, at alle operationelle aspekter er med i vurderingen af nyt udstyr.

Desuden hjælper du vores produktion, hvis der er tvivl om design af nye kundeløsninger. Vores team deltager desuden i systemarbejde, det kan være HW/SW-opgraderinger, ændringer, test eller udskiftning til nyt udstyr.

Gå helt i detaljen, når problemet opstår

Du kommer ind i et miljø, hvor du får lov til at gå systematisk til værks og ned i detaljen, så vi finder lige det sted, hvor problemet opstår. Og så finder du selvfølgelig en løsning. Til at hjælpe dig står dine kollegaer klar med deres viden og råd, så du kan få nogle spændende, faglige diskussioner om alt inden for netværk.

Det gør vi, når kunden har brug for vores hjælp. Derfor aftaler vi vores mødetider sammen, så vi møder ind løbende kl. 7, 8 og 9. Vi har også en vagttelefon, som vi deler – selvfølgelig mod et vagttillæg.

Vidensdeling og oplæring

For at du kommer godt i gang, får du sidemandsoplæring i de systemer, vi arbejder med. Vidensdeling er en stor del af dit arbejde, da vi ofte gennemgår komplekse sager sammen, og du lærer dine kollegaer i vores overvågningscenter op.

Solid netværkserfaring, så du kan lave en grundig fejlsøgning

Det vigtige er ikke din uddannelse. Det er vigtigere, at du har solid erfaring og viden inden for telekommunikation, hvor du har opbygget en stor viden om netværksteknologier inden for L1, L2 og L3 samt IP/MPLS. Det gør, at du kan lave en grundig fejlsøgning og efterfølgende rette fejlen. Herudover:

  • har du erfaring med ITIL-processer
  • har du erfaring med fibernetværk
  • er det en fordel, hvis du også har erfaring med broadcast services, datacenter services og IT-services, firewalls samt sikkerhed
  • er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Kirkebak Friis hos GlobalConnect på 31 43 71 89. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


GlobalConnect A/S er ”den foretrukne alternative leverandør af tele- og datakommunikationsydelser”. Vi er flere gange blevet kåret af Dagbladet Børsen som ”Danmarks dygtigste IT-/teleudbyder”.

Vi betjener de allerstørste internationale tele-, data- og internetvirksomheder med vores fiberinfrastruktur og forsyner endvidere store erhvervskunder med telefoni, internet, hosting, datacenter og rå båndbredde.

Koncernens omsætning ligger i størrelsesordenen ca. 600 mio. kr., og vi har siden opstarten for 19 år siden haft overskud hvert år. Vi er i konstant vækst og er nu ca. 285 medarbejdere fordelt på fire adresser i Danmark samt i Tyskland.

Kontaktperson

Søren Møller
TLF: 8863 0028

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.