Find job

Vil du gøre en forskel for patienterne ved at udvikle software til vores prisbelønnede ultralyds-skannere?

BK Medical er specialiseret i udvikling og markedsføring af diagnostisk ultralyds løsninger. Virksomheden er anerkendt som ??verdens førende inden for udvikling af ultralyds løsninger designet til kirurgi, urologi og andre specialiserede applikationer. BK Medical, et helejet datterselskab af Analogic Corporation, er repræsenteret i mere end 70 lande med datterselskaber og salgsselskaber i USA, i Europa og i Asien. Et omfattende netværk af distributører forbinder BK Medical med resten af verden. Virksomheden har 200 ansatte, hvoraf 130 er baseret i Danmark.

Vi søger nye kolleger til vores Softwareafdeling i R&D. Du er dimitteret fra en højere læreanstalt som ingeniør, datalog eller lignende og du vil gerne arbejde med kompleks softwareudvikling.

Jobbet

Du kommer til at indgå i et team på 20 softwareudviklere, som udvikler software til vore ultralydssystemer. Vi er i rivende udvikling og arbejder med avancerede teknologier og udviklingsmetoder. I softwareafdelingen udvikler og vedligeholder vi BK ultrasounds produktportefølje i tæt samarbejde med Marketing, Klinikere, Elektronik- og Mekanikingeniører.

Vores software sikrer, at lægen har de rigtige værktøjer til at kunne diagnosticerer patienter ved hjælp af ultralyd. Arbejdsopgaverne dækker alle aspekter af systemerne og er meget varierede, f.eks. avanceret billedbehandling, hardware-nær programmering, brugeropsætning, patienthåndtering, understøttelse af lægens arbejdsgange, eller processtyring af ultralydsbehandling.

Derfor søger vi softwareudviklere, der kan bidrage med viden, samt kan overskue komplekse systemer og løse de opgaver vi står overfor i fremtiden. Du skal hurtigt kunne tilegne dig viden om teknologier og metoder, samt være i stand til at finde løsninger, som på den ene side er pragmatiske og på den anden side er lette at vedligeholde.

Nøgleord som vil beskrive din hverdag: C++, Qt, TFS, Visual Studio, Git, CI, CMAKE, Jira, Agile.

Dine opgaver vil spænde vidt

  • Deltagelse i hele processen fra krav, analyse, design til implementering og test
  • Udvikling af nye applikationer, i samarbejde med kolleger
  • Undersøge nye områder og muligheder sammen med kolleger
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende software
  • Udvikling af automatiske unit tests
  • Indgå i tværfaglige teams med specialister inden for bl.a. ultralyd, klinisk anvendelse med mere
     

Du

  • Tager de svære opgaver og udvikler elegante løsninger
  • Er en udpræget teamplayer
  • Har erfaring med objektorienteret udvikling, herunder brug af design patterns
  • Er kvalitetsbevidst og har interesse for at arbejde efter medicinske standarder
  • Har erfaring med udvikling af desktop-applikationer
  • Har kendskab til agile udviklingsmetoder
  • Behersker dansk og engelsk både i skrift og tale på højt niveau
     

En stor del af udviklingen foregår til Windows 8 og vi benytter primært C++, MFC og QT. Det vil derfor være en fordel, hvis du også har erfaring med disse teknologier

Udviklingsafdelingen hos BK Medical består af 7 afdelinger. Der er således afdelinger for hardware, software, mekanik, projektledelse, ny teknologi og applikationer, samt systemtest og produktionstest. 76 ingeniører og teknikkere er på nuværende tidspunkt ansat i udviklingsafdelingen i Danmark, og for tiden 5 personer i Indien, som er beskæftiget med test.

Vores nøgleværdier: Vi har en passion for det vi gør, og stræber altid ét niveau højere. Vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Vi er åbne, direkte og tager os af hinanden. Vi kender vores kunders fundamentale behov og krav. Samtidig ser vi muligheder, og ikke begrænsninger.

Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi spiser i en kantine med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordninger til alle.

Gå ind på bkultrasound.com læs mere om os. Her kan du gå ind under sektionen ’Jobs’ og downloade en mere detaljeret PDF om jobbet, afdelingen, kommende kolleger, virksomheden, produkterne og vores værdier.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Jacob Enemark, Software manager på tlf.: 4452 8268 eller send en e-mail til jenemark@bkultrasound.com, hvorefter du vil blive ringet op.

Vi holder løbende samtaler

Send din ansøgning på dansk eller engelsk til:

e-mail: jobs@bkultrasound.com

Mærk ansøgningen; Software Engineer


DATABESKYTTELSE
I forbindelse med at du søger et job i BK Medical, behandler vi dine data efter følgende retningslinjer:

Hvem ser dine data?
Din ansøgning og de persondata, du oplyser i forbindelse hermed, vil udelukkende blive brugt i rekrutteringsøjemed og vil blive vurderet af betroede og personaleansvarlige personer i BK Medical – herunder afdelingsledere og HR afdeling. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Hvorfor gemmer vi dine data?
Din ansøgning og dine persondata vil blive gemt elektronisk i vores mailsystem. Hvis du ikke kommer i betragtning til den stilling, du har søgt, gemmer vi dine oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de vil blive slettet.

Krav til oplysninger
Det er op til dig at sørge for, at de persondata, du afgiver, er korrekte og fyldestgørende. Du bedes undlade at angive personfølsomme oplysninger om f.eks. religion, seksuel orientering, race eller sundhedsoplysninger.

Sikkerhed
Relevante data på ansatte medarbejdere vil blive gemt 5 år efter fratrædelsen, derefter vil de blive slettet.

Samtykke
Hvis du kan acceptere erklæringen om databeskyttelse baseret på retningslinjerne herover, glæder vi os til at modtage og behandle din ansøgning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.