Find job

Drift- og IT-supporter

Copenhost, der er en del af det digitale bureau Konform, er specialister inden for Managed IT Services og IT-drift. Vi oplever en stor tilgang af nye kunder, i form af virksomheder, som lægger deres IT-support og IT-drift i vores hænder. Derfor søger vi en kompetent og serviceminded Drift- og IT-supporter som kan være med til at give vores kunder den absolut bedste support.

Copenhost har eksisteret i snart 15 år og administrerer over 150 servere fordelt på 2 datacentre. Blandt kunderne er Kræftens Bekæmpelse, Sony Music, Wood Wood, Meebook, Mads Nørgaard, Willis m.fl.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå som en central brik og en af Copenhosts primære ansigter udadtil. Du får mulighed for at udfordre og udvikle din viden om nye teknologier inden for mange forskellige typer hardware, software og netværksløsninger. Din daglige arbejdsplads vil primært være på vores hyggelige kontor i Studiestræde KBH K, og i få tilfælde ude hos kunder, hvis supporten ikke kan klares remote. Stillingen kan være deltid eller fuld tid.

Vi tilbyder:

  • En uformel arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet
  • Et alsidigt og selvstændigt job i en virksomhed med ambitioner og fremdrift
  • Fuld opbakning og sparring fra dit bagland
     

Arbejdsopgaver:

  • Opsætning af Windows 2016 og Centos 7 servere på vSphere 6.5 cluster
  • Opsætning af delte webhoteller på Centos 7 servere
  • Patching af Windows 2016 og Centos 7 servere
  • Opsætning og drift af Cisco Nexus, HPE procurve og Palo Alto netværk
  • Almindelig support af kunder med opsætning af mail, adgang til webhotel m.m.
  • Registrering og administration af domæner og certifikathåndtering
  • Løbende validering af tjenester til kunder og kvalitetssikring af services
  • Håndtering af databehandleraftaler med kunder
  • Backup og restore via Veeam Backup
     

Vi forventer at du:

  • Har kendskab til Linux (Redhat 7/Centos 7)
  • Har kendskab til netværk tcp/ip og basale firewall-regler
  • Har generelt kendskab til netværks-hardware, dvs. switche og firewalls
  • Er struktureret og har god ordenssans
  • Er indforstået med, at der kan forekomme serverarbejde uden for normal arbejdstid
  • Sætter en ære i at være blandt de dygtigste inden for dit område ved hele tiden at holde dig orienteret og lære nyt
  • Taler dansk
     

Derudover vil det være en fordel hvis du har erfaring i Windows 2016, PHP/powershell scripts, Mail-beskyttelse (spam, spf, dkim) og SEO-værktøjer.

Ansøgning

Send ansøgning med CV + et lille videoklip (maks. 30 sek.) hvor du fortæller kort om dine forventninger til jobbet til Nanna Bentel på nb@copenhost.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København K

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.