Find job

IT SharePoint-konsulent

Kan du designe SharePoint-løsninger, som kan håndtere fremtiden i LINAK A/S?

Brænder du for at skabe robuste og værdiskabende SharePoint-løsninger, hvor brugervenlighed er et nøgleord?

LINAK er en global virksomhed i vækst, hvor IT spiller en stadig større rolle i mange forskellige processer i og på tværs af virksomheden. LINAK har stor fokus på digitaliseringen og optimeringen af IT-landskabet, samt automatisere og optimere deres forretningsprocesser.

LINAK står over for en vurdering af hvordan fremtidens IT-platform mht. SharePoint skal se ud. Der anvendes i dag allerede SharePoint i virksomheden. Brugen af SharePoint er opstået decentralt i organisationen og bærer præg af knopskydning. SharePoint-området har nu behov for styring og redesign for at kunne understøtte LINAK’s fremtidige behov.

Du finder mere information om LINAK her: www.linak.com.

Virksomheden tilbyder

I IT-afdelingens team for Application & Data er SharePoint blot et fokusområde ud af flere, og den nye IT SharePoint-konsulent bliver, som den første rendyrkede SharePoint-profil, omdrejningspunkt for LINAK’s SharePoint-løsninger. Da LINAK har øget fokus på kommunikation og vidensdeling, er behovet en erfaren og kompetent SharePoint-konsulent, som vil stå i spændingsfeltet mellem forretningen, teknisk IT og eksterne SharePoint-partnere.

Du tilbydes en rolle i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en teamorienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.  

Der tilbydes en attraktiv løn, der matcher de stillede krav.

Stillingen

Du vil komme til at indgå i IT-afdelingens team for Application & Data med 5 engagerede og kompetente kolleger. Som medarbejder i Application & Data bliver du omdrejningspunktet i opbygning, implementering og drift af LINAK’s nuværende og fremtidige SharePoint-miljøer (primært Intranet og Extranet, men sekundært BI-frontend og CRM-dokumenthåndtering). Du kommer derfor sammen med den øvrige IT-afdeling til at sætte retningen for, hvordan IT og specielt SharePoint skal anvendes i organisationen og hvordan det integreres med den øvrige IT-platform.

Du vil komme til at sparre med LINAK’s ”Business Owners” for at skabe løsninger, som understøtter forretningen. Du nyder at arbejde med en bred vifte af teknologiske løsninger baseret på SharePoint og har bevist, at du har en god forretningsforståelse, så hele virksomhedens værdikæde tages i betragtning. Samtidig kommer du til at være et naturligt link til øvrige interne og eksterne IT-partnere.

Koncernsproget er engelsk, det er derfor nødvendigt, at du taler og skriver dansk og engelsk.

Personen

Du er ansvarsbevidst og nysgerrig og har opbygget et CV med fokus på SharePoint. Du har en god forretningsforståelse med styr på de forandringer, som sker i nutidens IT-landskab og forandringernes indvirkninger på den øvrige organisation. Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling og er en kompetent IT-professionel, der har bevist, at du er i stand til at se mulighederne i SharePoint-teknologien. Du har et positivt mindset og byder gerne ind i forhold til opgaverne. Du har en uddannelsesmæssig baggrund på bachelorniveau eller lignende.

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Kim Hagelskjær
Telefonnummer: 29 33 90 19
E-mail: kh@scr.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Nordborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.