Find job

IT-supporter til Helpdesk-funktion

Brænder du for at give dine kolleger den optimale support og finde de bedste løsninger? Og har du lyst til nye faglige og personlige udfordringer i et spændende internationalt miljø?

Kosan Crisplant a/s er en international, dynamisk og markedsledende virksomhed, der leverer udstyr og teknologi til gasfyldeanlæg i hele verden. Vi søger en frisk og energisk ny medarbejder til vores interne support-afdeling på hovedkontoret i Århus.

Dine primære arbejdsområder

Du bliver det centrale omdrejningspunkt i vores Helpdesk-funktion, hvor du kommer til at arbejde meget selvstændigt med alle former for support-opgaver, både via email, telefon og on-site hos brugerne. Din primære opgave bliver at modtage, registrere, prioritere og løse tekniske problemstillinger og forespørgsler, samt sikre at der tages hånd om de tidskritiske henvendelser på det rigtige tidspunkt. Størstedelen af brugerne vil være dine 100 kolleger på hovedkontoret i Århus, men du vil også modtage opgaver og mindre projekter fra vores datterselskaber. Det vil betyde, at du til tider skal være fleksibel med dine arbejdstider, da vi arbejder inden for alle tidszoner. I et begrænset omfang kan det også indebære, at du må rejse til et datterselskab for at udføre onsite-support eller -undervisning.

Dine kvalifikationer

Vi søger en person, som brænder for at skabe tilfredse brugere og som trives i en travl hverdag med mange afbrydelser, mange forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade i både Danmark og udlandet. Du er god til at lære fra dig og kommunikere med brugere på alle niveauer i organisationen. Endvidere ser vi gerne, at du:

  • Har en uddannelse som IT-supporter e.lign. og er nyuddannet eller har få års erfaring inden for support og konfiguration af Windows
  • Er struktureret, har ordenssans og kan prioritere opgaver
  • Har en relevant uddannelse og erfaring inden for support og konfiguration af Windows
  • Kan supportere Microsoft Windows platform, har indblik i MS Active Directory, Filserver og Office-pakke, samt viden om antivirus og spam firewall.
  • Selvstændigt kan installere/geninstallere operativsystemer
  • Kendskab til databaser, VMware og Citrix vil være en fordel
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale; kendskab til fransk eller spansk en fordel.
  • Har stærke interkulturelle kompetencer
     

Vi tilbyder

Et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar, humor, engagement og samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og støtter videreuddannelse. Pakken indeholder endvidere en række attraktive personalegoder, herunder pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet samt diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores IT Manager, Jan Boas Pedersen, på telefon 8740 3019 eller e-mail jbp@kosancrisplant.com.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt, og ansøgningerne bliver behandlet fortroligt efterhånden som vi modtager dem. Ansøgningsfrist 22. november 2017. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvordan søger du?

Du kan søge stillingen som IT-supporter hos Kosan Crisplant a/s ved at sende os en ansøgning med dit CV og andre relevante dokumenter til:

Charlotte Olesen, Head of Group HR
E-mail: hr@kosancrisplant.com.

Skriv ”IT-supporter” i emnefeltet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde for os på www.kosancrisplant.com/career

Kosan Crisplant is a Makeen Energy company; a project-oriented corporation that supplies equipment, plants and systems for filling and maintenance of LP gas cylinders and offers after-sales and engineering services, facility management, and supply of components for the gas industry. Recently the group has entered the market for small-scale LNG projects. Since 1951, the group has supplied 2650 plants in 129 countries all over the world. The group has members in Algeria, Angola, Brazil, Cameroon, Denmark, France, India, Indonesia, Italy, Malaysia, Mexico, Portugal, Saudi Arabia, Sri Lanka, UK and USA and is the world-leading corporation within its field.

Kosan Crisplant a/s
P.O. Pedersens Vej 22
DK-8200 Aarhus N
Denmark

Tel  +45 87 40 30 00
Fax +45 87 40 30 10
sales@kosancrisplant.com
www.kosancrisplant.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Århus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.