Find job

Ambitiøs it-konsulent til Sydsjælland

Vil du være en del af et et kompetent team, der sætter kvalitet og resultater over profit?

Vi mener drømmejobbet er at være glad for at gå på arbejde hver dag, at mærke du gør en forskel. Det er at være god - rigtig god - til det du laver sammen med kolleger der er det samme.

Har du mod på at prøve en virksomhed der ikke har næsen stift rettet på vækst, som belønner hårdt arbejde og beder dig tage del i den fælles succes, så læs nedenfor.

Infrateam laver infrastruktur, dvs. netværk, server-miljøer, backup, firewalls, indkøbsforhandlinger, opgraderinger, migreringer, dokumentation og så videre. Alt det som du sikkert har lavet i årevis som systemadministrator/system-konsulent.

Vi tilbyder en åben og spændende arbejdsplads, der er respekteret hos vores kunder og bygget af de hænder der arbejder her. Vi har orden i økonomien til at klare en smule krise og prøver at holde væksten nede på et niveau hvor vi udvikler os meningsfyldt.

Vi lønner rimeligt med kraftig bonusstyring efter arbejdsindsats. Vi stiller krav til din deltagelse i udformning af virksomheden og giver stor frihed og opbakning til at nå netop dine mål gennem målrettet udvikling af dit potentiale.

Profilen:

Hvem er du så, det er straks et mere åbent spørgsmål.

Det er sandsynligt at du sidder i et godt job som du ikke bryder dig om, eller du er relativt ny i faget men kan ikke komme til at lave noget spændende.

Du kan selv. Du har ambition og vilje til at lære lige hvad det skal være.

Om du har 10 års erfaring eller mindre i branchen, er ikke afgørende. Men de ting du kan, har du styr på. Du er vant til at begå dig i et større serverrum/netværk/miljø og være på besøg hos kunden hvor du repræsenterer os. Du er selvdreven, kan strukturere dit arbejde og er ofte den der gerne vil løse opgaven “rigtigt”. Du har en brændende interesse for teknologien og løsningerne.

Vi har masser af opgaver og for få hænder. Vi laver nemlig vores arbejde ordentligt, så her er der ikke krise. Du skal have lyst til kompetence inden for alle traditionelle discipliner som netværk, storage, servere, virtualisering osv.

Det er bestemt ingen hindring hvis du også kan kode, eller har viljen til at lære det - specielt C# vil være en fordel.

Du skal have tekniker-niveau kendskab til netværk, windows servere, VMware vSphere/Hyper-V. Herudover skal du have kørekort og være præsentabel. Du må meget gerne være af anden etnisk oprindelse, men du skal tale letforståeligt dansk.

Skriv en ansøgning, hellere i dag end i morgen, pyt med formen. Vedlæg et CV med foto, erfaring og kompetencer.

Ansøgningsfrist 17-11-2017. Angiv mulig startdato.

Kontakt: jeppe@infrateam.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Faxe

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.