Find job

Senior Java-udvikler

Betyder det noget for dig, at arbejde med løsninger, der understøtter den danske velfærdsmodel? Vil du være med til at arbejde på hjørnestenen i den fælleskommunale infrastruktur? Så er du måske vores nye Java-udvikler på Støttesystemerne.

Støttesystemerne er en løsning, der er en del af systemlandskabet i den kommunale rammearkitektur. De består af selvstændige, men integrerede løsninger, der binder alle de forskellige fagsystemer sammen og sikrer, at de kommunale systemer kan tilgå relevante data. Støttesystemerne understøtter fagsystemerne idet de opsamler og udstiller information af fælles interesse. Støttesystemerne indeholder således ikke forretningsfunktionalitet, men distribuerer data af fælles interesse. Der er tale om store datamængder. Løsningen kommer til at håndtere i størrelsesordenen 80-100 millioner sager, hvilket stiller store krav til løsningens performance.

Om jobbet

Som Java-udvikler får du mulighed for at arbejde med nogle af de nyeste teknologier. Her kan bl.a. nævnes Java 8, Java EE 7, CDI og CXF. Løsningen kører på flere forskellige driftsplatforme, hvor vi taler Cloud, Unix, Wildfly 8, RabbitMQ, MariaDB og MongoDB. På værktøjssiden arbejder vi med Git, Gradle, Bamboo og Stash.

Dele af løsningen er allerede i drift, og i midten af primo november i år leveres version 2.0 til KOMBIT. Herefter vil vi arbejde dels på videreudviklingen af ændringsanmodninger samt sikre den fortsatte performance og stabile drift.

Dine ansvarsområder:

  • Du deltager i analyse, design, implementering og test.
  • Du vedligeholder og videreudvikler vores eksisterende software.
  • Du foretager kode-review i henhold til aftalte standarder og værktøjer.
  • Du arbejder tæt sammen med Product Owner i forhold til håndtering af kundens krav.
  • Du bliver sparringspartner for vores Lead Application Architect.
     

Om dig:

Du sidder i dag som Java-udvikler med flere års erfaring, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med nogle af de nævnte teknologier og har lyst til at lære de andre. Vi ser gerne, at du har en datalogisk uddannelse eller anden relevant længerevarende uddannelse til at understøtte din erfaring, men det er ikke et krav. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde.

Desuden er du:

  • Vedholdende og kan holde mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket.
  • God til at kommunikere - du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • God til at dokumentere dit arbejde.
  • En positiv og konstruktiv team-player - også i en travl og foranderlig hverdag.
  • Opmærksom på at dele din viden med dine kolleger og understøtte dem i deres udvikling.
  • I stand til at omsætte kundens behov til værdiskabende løsninger ved brug af din forretningsforståelse og analytiske sans.
  • Erfaren i forhold til udvikling af komplekse projekter.
     

Om KMD

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og selvom nogle af vores specialer er smalle, så dækker vi sammen utroligt bredt. Vi arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. Derudover har vi selvfølgelig stærke sælgere og støttefunktioner som fx Finance, Strategi, HR og Kommunikation. 

Det gør, at der er gode muligheder for at videreudvikle sig - også med andre spændende opgaver.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Department Winnie Ehlers Thorsen på tlf. 41 38 10 86.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.