Find job

UC-konsulent med dybdegående kendskab til Skype for Business

Har du dybdegående erfaring med Skype for Business og tager du ansvar for dine egne og kundernes opgaver? Så er du måske CURAits nye ekspert til at hjælpe vores kunder sikkert i mål med små som store opgaver i deres Skype for Business-miljø. 

CURAit er et IT-konsulenthus, der rådgiver om og leverer IT-løsninger hele vejen rundt om en kundes miljø. Vi er inde i en rivende udvikling og oplever stigende efterspørgsel på Skype for Business. Derfor søger vi en teknisk kollega, hvis kerneopgaver bliver at installere, drifte og fejlsøge på diverse opgaver relateret hertil for at sikre stabil og sikker drift hos vores kunder.

Din profil

Vores ønskekandidat har en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT/telekommunikation. Det er et krav, at du tidligere har arbejdet med installation, drift og support af Skype for Business – og du har gerne tidligere haft ansvar for et stort Skype-miljø.

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har dokumenterede kompetencer inden for Skype for Business og har bestået de relevante certificeringer på området. Herudover har du kendskab til SQL, Windows-server og IIS-konfiguration.

Som person er du struktureret med dine opgaver, behersker engelsk i skrift og tale og har gode samarbejdsevner.

Hvad kan vi tilbyde?

CURAit tilbyder en fleksibel stilling, der er præget af mange forskelligartede opgaver og samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger, samarbejdspartnere og kunder. Vi lægger vægt på faglighed, kvalitet, engagement, sparring – samtidig med at vi har plads til at have det sjovt sammen.

Vi tilbyder:

  • En uformel arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag
  • En stilling med ansvar og gode muligheder for at udvikle sig fagligt
  • Fælles morgenmad hver fredag, frugtordning og frokostordning
  • Firmapensionsordning og sundhedsforsikring
  • En konkurrencedygtig løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer
     

Arbejdspladsen er beliggende i Albertslund, men der forekommer også opgaver ude hos kunden.
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Ansøgning og spørgsmål

Hvis ovenstående lyder som dig, er du velkommen til at sende en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt til mm@curait.dk og senest d. 30. november 2017.
Vi ser frem til at høre fra dig og holder samtaler løbende. 

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du ligeledes kontakte CEO Martin Maleschyn på mm@curait.dk eller tlf.  2678 7872.

CURAit, Værkstedsgården 14, 2620 Albertslund. www.curait.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Albertslund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.