Find job

Software Project Engineer

- udvikling og vedligeholdelse af software til unikt måleudstyr.

Vi søger for vores kunde DSE Test Solutions A/S i Horsens en udviklingsorienteret Software Project Engineer. Du skal i jobbet udvikle avanceret software til fugtmålingsudstyr og testudstyr. En rolle hvor du kommer til at samarbejde tæt med erfarne og kompetencestærke teknikere og ingeniører.

Du bliver ansvarlig for videreudvikling og vedligeholdelse af software, der indgår i virksomhedens unikke fugtmålerprodukter og udstyr til test af kobbertråd. Arbejdet skal du dels udføre selvstændigt og dels i samarbejde med kollegaer, der besidder solid domæneindsigt. Hos DSE Test Solutions bliver du en del af en markedsledende og overskudsgivende specialistvirksomhed, som kan præsentere en referenceliste, der tæller en lang række anerkendte nationale og internationale virksomheder.

Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte følgende:

  • Design og programmering af logik- og controllersoftware med værktøjet C#
  • Design og programmering af Microprocessor-software med værktøjet C
  • Test, implementering og idriftsætning af udviklet software
  • Design af brugerflade-løsninger til operatørpaneler
  • Dokumentationsarbejde og brugerbeskrivelser
  • Serviceopgaver i forbindelse med eksisterende udstyr i mindre omfang
     

Virksomheden tilbyder dig:

  • At blive en del af en dedikeret og ambitiøs virksomhed, der har fuld fokus på produktudvikling inden for avanceret måleudstyr og testløsninger
  • Store faglige udviklingsmuligheder i en teknologidrevet virksomhed, som præges af en uformel omgangstone
  • Et engageret og teknisk kompetent team af kollegaer
  • En hverdag med varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du får stor selvstændig indflydelse på tilrettelæggelsen
  • En god gagepakke
     

Vores forventninger til dig:

Du har en relevant teknisk uddannelse som fx ingeniør eller elektroniktekniker, og du har minimum tre års praktisk erfaring med softwareudvikling. Du har interesse for både embedded C-programmering og applikationsprogrammering med C#. Du trives med at arbejde med såvel projekter som mindre programmeringsopgaver. Du er i stand til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer, og du formulerer dig professionelt på engelsk og dansk i både skrift og tale.

Vi forventer, at du har bopæl således, at din transporttid til virksomhedens kontor i Horsens udgør maksimum 60 minutter.

Tiltrædelse:

1. januar eller 1. februar 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning

Vi vurderer løbende kvalificerede ansøgninger til stillingen, hvorfor vi opfordrer dig til at fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.

Om virksomheden

Vores kunde, DSE Test Solutions A/S, har været i branchen i mere end 25 år og er en ISO-certificeret eksportorienteret teknologi-virksomhed, der har 25 medarbejdere. Virksomheden udvikler en række specialløsninger inden for niche-instrumenter og automatiseret test. Virksomhedens løsninger, der indeholder en kombination af elektronik, software og mekanik udvikles i tæt samarbejde med kunder og universiteter.

Læs mere om virksomheden.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Horsens

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.