Find job

Kundeorienteret udvikler til service team

Hos Bytelab er du med til at udvikle og supportere unikke IT-løsninger til virksomheder, som arbejder med finansiering og leasing af biler. Vi er i en spændende udvikling, og vi har brug for en udvikler til vores service team, som vil hjælpe med udviklingsopgaver på eksisterende løsninger, men også at varetage kundedialog og hjælpe med de rette tekniske løsninger.

Om jobbet

Du vil indgå i et stærkt og innovativt service team, som varetager en lang række tekniske opgaver for vores kunder. Dine opgaver vil variere, men omhandler:

  • Analyse og behovsdækning
  • Udviklingsopgaver
  • Test og validering
  • Kundedialog
  • Troubleshooting
     

Hvorfor skal du søge stillingen hos Bytelab?

Fordi hos os får du indflydelse på arbejdet. Fordi hos os er der plads til udvikling, både personligt og professionelt. Fordi hos os møder du hele tiden nye spændende udfordringer og projekter, som du skal være med til at få helt i mål.

Fordi du gerne vil:

  • Udvikle i ASP.NET web applikationer og –services
  • HTML5, CSS3, jQuery
  • Kompetente kollegaer
  • Ansvar og medbestemmelse
  • Spændende kunder
  • Uformelt vidensmiljø
  • Varierende opgaver
     

Vi forventer:

Du er udadvendt, løsningsorienteret, ansvarsfuld, fleksibel og selvstændig. At du brænder for arbejdet og har en god evne til at sætte dig ind i problemstillinger, som har fokus på kundens behov.

Du er formentlig superdygtig datamatiker, måske nyuddannet. Det er også muligt, du har en tværfaglig uddannelse med fokus på både organisation og IT. Du må gerne have erfaring med Visual Studio, .NET og JavaScript og eventuelt have arbejdet med Entity Framework.

Mange af vore kunder er danske, så det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.

Bytelab tilbyder

Et udfordrende og selvstændigt job i en spændende vækstvirksomhed med fart på. Vi arbejder i et inspirerende og uformelt miljø med en flad organisationsstruktur. Der er god sparring, og vi sætter pris på at have det sjovt imens, så vi tilbyder:

  • Sociale arrangementer, events og fester.
  • Diverse sports arrangementer, f.eks løb og mangekamp.
  • God frokostordning, frisk frugt, kage, kaffe- og sodavandsordning.
  • Mulighed for videreuddannelse, herunder Microsoft Certificeringer.
  • Attraktivt kontor i Aarhus midtby
     

Du kan læse meget mere om vores kunder, produkter og medarbejdere på www.bytelab.dk.

Vil du være en del af teamet?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte service team manager Rasmus Ny Sejer på tlf. 87 30 05 17 eller via e-mail rs@bytelab.dk.

Din ansøgning samt CV sendes via e-mail til job@bytelab.dk - mærk ansøgningen ”Udvikler til service team”.

Ansøgningsfristen er 1. december 2017. Tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler, så vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.