Find job

Softwareudviklere - .NET

Hos Bytelab er du med til at udvikle unikke IT løsninger til virksomheder, som arbejder med finansiering og leasing af biler. Du er med i alle dele af processen fra specifikation til implementering sammen med kunden. Vi er i en spændende udvikling og søger nye softwareudviklere til vores dynamiske teams og udviklingsmiljø.

Hvorfor skal du søge stillingen hos Bytelab?

Fordi hos os får du indflydelse på arbejdet. Fordi hos os er der plads til udvikling, både personligt og professionelt. Fordi hos os møder du hele tiden nye spændende udfordringer og projekter, som du skal være med til at få helt i mål.

Fordi du gerne vil:

  • ASP.NET web-applikationer og –services
  • C#, VB.NET
  • Entity Framework
  • HTML5, CSS3, AngularJS, jQuery
  • Visual Studio 2017
  • Ansvar og medbestemmelse
  • Kompetente kollegaer
  • Spændende kunder
  • Varierede opgaver og projekter
  • Uformelt vidensmiljø
     

Vi forventer:

Du er dygtig, løsningsorienteret, ansvarsfuld, fleksibel og selvstændig. At du brænder for arbejdet og har en god evne til at sætte dig ind i forretningsmæssige og tekniske problemstillinger, som har fokus på kundens behov.

Du er formentlig datalog, ingeniør, superdygtig datamatiker, måske nyuddannet. Du må gerne have erfaring med Visual Studio, .NET og JavaScript, eventuelt arbejdet med Entity Framework og kan udarbejde systemarkitektur.

Mest af alt søger vi en dygtig udvikler, som har mod på en masse softwareudvikling, kan samarbejde og videndele.

Mange af vore kunder er danske, så det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.

Bytelab tilbyder:

En stilling i en inspirerende vækstvirksomhed med fart på. Du får et udfordrende og selvstændigt job, hvor du bliver en del af flere projekter og faglige stærke teams. Vi arbejder i et uformelt miljø med en flad organisationsstruktur. Der er god sparring, og vi sætter pris på at have det sjovt imens, så vi tilbyder:

  • Sociale arrangementer, deltagelse i sports arrangementer, events og fester.
  • God frokostordning, frisk frugt, kage, kaffe- og sodavandsordning.
  • Mulighed for videreuddannelse, herunder Microsoft Certificeringer.
  • Attraktivt kontor i Aarhus midtby.
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde.
     

Send din ansøgning nu

Via e-mail til job@bytelab.dk og husk at vedhæfte dit CV. Send gerne links til kode, open source projekter, sites og løsninger, som du har lavet. Venligst angiv hvor du har set annoncen.

Ansøgningsfristen er 20.11.2017, og vi afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leverancechef Thea Schmidt Borgholm på tlf. 30 80 07 64 eller via e-mail tsb@bytelab.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.