Find job

Softwareudvikler med Internet of Things mindset søges til spændende start-up virksomhed

Brænder du for connected devices og big data? Kunne du tænke dig at være med til at ændre menneskers brusebadsvaner og derved reducere vand- og energiforbrug? Så er det måske dig, vi leder efter som IoT Lead til ShowerEcoGuide.

Jobbet

Vi har en mission i ShowerEcoGuide om at reducere menneskers tid under bruseren via teknologi, big data og diverse nudging tiltag. Du får rollen som IoT lead og får til at opgave at videreudvikle vores nye produkt og koncept i samarbejde med Alexandra Instituttets IoT folk og udvalgte testkunder. Vi arbejder med IBM Blue mix-platformen.

Dine kompetencer & kvalifikationer

  • Videregående IT-uddannelse inden for fx softwareudvikling, IoT, big data 
  • Kunne programmere i node.js
  • Statistiske kompetencer som fx erfaring med R
  • Kendskab til grundlæggende machine learning-teknikker
  • Erfaring med frontend javascript samt de mest gængse frameworks (eks. jQuery, react og angular)
  • Erfaring med mobiludvikling er en fordel, men ikke et krav
  • Minimum 3 års erhvervserfaring inden for en eller flere af ovenstående teknologier og kompetencer
     

Om dig

Du brænder for at arbejde med teknologi og følger interesseret med i, hvad der sker i markedet. Hvis du har en lille ”entrepreneur” gemt i dig, gør det bestemt ingenting. Det er vigtigt for dig at levere en høj kvalitet, og det falder dig naturligt at arbejde selvstændigt med opgaver. Samtidig er du en god teamplayer, der ikke er bange for at dele din viden og samarbejde med andre. Du har et positivt mindset, får tingene gennemført og overholder deadlines. Fleksibilitet og overskud til et smil har du også – selv i en travl hverdag.

Om os

ShowerEcoGuide er startet af to partnere og det vil være os, du skal dele kontor med til daglig. Vi er ambitiøse og målrettede omkring vores virksomhed. Men det er først og fremmest vigtigt for os, at du trives som medarbejder hos os. Vi tror på at det skal være sjovt at gå på arbejde, og tonen hos os er derfor uformel og positiv. Worklifebalance og fleksible arbejdstider er nogle af vores værdier, fordi vi tror på at du som et helt menneske yder dit allerbedste, når du får de bedste vilkår.

Yderligere information

Arbejdssted er Resilience House, Lysholt Allé 8, 7100 Vejle. Der er god fleksibilitet omkring mødetid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig, så send din ansøgning/CV hurtigst muligt via "Søg jobbet her".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Susie Sandberg på mobil +45 2360 5878.

”ShowerEcoGuide ApS er en nystartet virksomhed med residens i det spændende Resilience House i Vejle. Virksomheden består af fem engagerede ildsjæle, repræsenterede ved de to virksomhedsejere, to studentermedhjælpere og en extern CTO. ShowerEcoGuides mission er at hjælpe mennesker med en bedre brugeradfærd i brusebadet i relation til vandforbrug, og dermed mindske forbruget af klodens ressourcer. Du kan læse mere om virksomheden på www.showerecoguide.com

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.