Find job

Web Developer

Synes du det har været en god dag, når du har lavet et oplæg til et nyt web-projekt, løst dine task på kanban-boardet, hjulpet en kollega med en teknisk udfordring og slutter dagen på kontoret med faglig sparring med dine kollegaer? Brænder du for content management systemer og vil være med til at udvikle vores digitale services? Så er du måske lige den Web Developer, vi står og mangler.

Din rolle

Du bliver en del af et team bestående af 30+ udviklere og arkitekter, med fokus alene på integration og udvikling i primært Microsoft baserede teknologier. Vi arbejder både i projekter og hjælper vores kunder med ekspert assistance, fællesnævneren er en tæt kundekontakt.

Som konsulent hos os er din personlighed afgørende for din succes. Du ses af vore kunder som professionel, initiativrig samt fagligt blandt de stærkeste. Derudover er det vigtigt i forhold til dine typiske meget alsidige opgaver at du er fleksibel, præsentabel, kan kommunikere flydende i skrift og tale på dansk og engelsk og møder dine opgaver med masser af energi og drive.

Dine typiske opgaver vil være:

  • Rådgivning om løsningskoncepter og strategier hos vores kunder,
  • Applikationsarkitektur, teknisk specifikation og estimering
  • Analyse, design og implementering af komplekse portal-løsninger på Episerver, Sitecore og Umbraco
  • Kvalitetssikring
     

Dine kvalifikationer

Du har erfaring med udvikling og vedligeholdelse af Microsoft baserede web-løsninger, herudover forventes det at du har erfaring med og behersker de fleste af nedenstående teknologier og værktøjer:

  • ASP.NET, MVC og C#
  • HTML5, CSS3, Javascript,
  • Web API WCF, SOAP
  • Visual Studio
  • TFS eller Jira
     

Du kender til:

  • Applikationsarkitektur og design patterns
  • Use Cases, UML
  • Unified Process, Scrum, XP
  • Deployprocedurer og continuous integration/deployment
     

Som person kaster du dig gerne over nye spirende teknologier. Du kan arbejde selvstændigt, er vant til at følge opgaver til dørs, kommunikere med kunder løbende, og du har fokus på, at de kunder, du har ansvaret for, får den højest mulige kvalitet.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Lønpakke med bonusordning
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Flekstid og sundhedforsikring
     

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

Hvorfor Capgemini Sogeti

Mennesker udgør hjertet og hjernen i vores organisation. Vores grundlæggende værdier bygger på åbenhed, ærlighed og respekt. Vi har høje forventninger til bidrag og initiativ, og vi har stort fokus på at udvikle vores medarbejdere.

Innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk.

Én i teamet

Det er det sammentømrede team, der er hjertet i vores virksomhed. Du er aldrig alene med dine problemer, der findes altid nogen at spørge og få hjælp af.

Vi deler

Evnen til at dele og genbruge viden er en grundlæggende faktor for vores fremgang. Via vores aktive vidensudveksling kan vi også hurtigt samle den rette kompetence og personale sammen.

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.