Find job

Frontend-udvikler til digital rejse

Vil du være med til at udvikle softwareløsninger for vores kunder på yousee.dk, baseret på bl.a. JavaScript, React, HTML og CSS?

I YouSee er vi på en digital rejse. For at opnå vores høje ambitioner for yousee.dk startede vi 2017 med at sammensætte en ny tværfaglig, agil organisation inspireret af Spotify. Den hedder YouSee Digital Tribe og holder til i vores nye Digital Warehouse. Her arbejder IT og forretning side om side for at skabe en unik arbejdsplads, der sætter nye standarder for den digitale kundeoplevelse.

På den digitale rejse har man som medarbejder indflydelse på hvilken retning, vi skal gå. De forskellige agile teams arbejder med planning sessions, retrospective og design sprints, hvor man som teammedlem er med til at definere opgaverne. Så hvis du som frontend-udvikler kan lide at komme med indspark og udvikle nye idéer, så leder vi efter dig.

Jobbet

Som frontend-udvikler har du ansvaret for at udvikle first-class kode til yousee.dk For at forbedre kundeoplevelserne leder vi efter en frontend-udvikler med en solid forståelse for HTML, CSS/SASS og JavaScript.

Du vil indgå i et stærkt team af andre udviklere, scrum masters, designere, UX´er og webredaktører, som alle har til ansvar at sikre nye løsninger, hvor kunderne er 100% i fokus. Vi tilbyder en udviklerstilling, hvor du får muligheden for at være en del af en virksomhed, der er i rivende udvikling, og hvor vi arbejder intenst på at skabe en særlig kultur præget af en uformel tone tilsat masser af engagement og professionalisme.

Vi arbejder i nye lokaler som er specialdesignet til den agile arbejdsmetode, har stærke tværfaglige kompetencer i et internationalt miljø med 160+ ambitiøse og dygtige kollegaer, der hylder frihed under ansvar.

Nøgleord: JavaScript, React, semantisk HTML, SASS, BEM, Gulp, Git, tilgængelighed og Mobile First.

 

Du er eller har

  • som minimum et par års erfaring som frontend-udvikler. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig. Essentielt er, at du elsker at kode og udfordre dig selv og andres arbejde.
  • vant til at arbejde med teknologier som JavaScript, semantisk HTML og CSS og hvis du kender til BEM, Gulp, Git og tilgængelighed, er det et plus.
  • allerede erfaring med agile arbejdsmetoder - eller ivrig efter at komme i gang.
  • idérig og kreativt tænkende, udfordrer gerne det sædvanlige og er konstant på udkig efter nye veje og trends.
  • udadvendt med gode samarbejdsevner og formår at tilpasse dig forandringer.
     

Interesseret? Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning snarest muligt eller senest 4. januar 2018. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chapter Lead Mads Obel Jørgensen på +45 24 24 20 50.

Ansøgningsfrist: 

4. januar 2018

Kontakt:

Chapter Lead, Mads Obel, Cell phone +45 2424 2050 or e-mail: moj@tdc.dk.

Arbejdssted: 

Teglholmsgade 1, København. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.