Find job

Front-end udvikler søges til Schultz

Om stillingen

Dit team har ansvaret for, at tusindevis af brugere dagligt trives og effektivt kan udføre deres arbejde til gavn for borgerne og samfundet. Frontend-udviklingen er helt centralt for disse brugere og for applikationens succes.

Du skal blandt andet bidrage til at forme frontend-arkitekturen og udvikle centrale JavaScript-komponenter, som dine kollegaer kan genbruge, når de implementerer nye features i produktet. UX og design varetages af kolleger eller samarbejdspartnere, og du vil samarbejde med dem om at finde de bedste løsninger.

Vi forventer, at du gør en forskel. Du vil være teamets specialist på frontend-området, og du bidrager til at gøre dine fullstack-udviklerkollegaer dygtigere til JavaScript. Gennem din erfaring og kompetencer præger du hverdagen, teamet og applikationen og der er gode muligheder for indflydelse på agile udviklingsmetoder og værktøjer.

Teamet er velfungerende, kompetent, og har det sjovt sammen i hverdagen.

Dine opgaver

  • Ansvarlig for at etablere en styleguide med UI-komponenter og layouts, som du og dine kollegaer kan bruge i applikationsudviklingen. 
  • Du vil fungere som sparringspartner og rådgiver for dine kolleger, når de anvender de komponenter, du er med til at bygge.
  • Medvirke til at definere applikationens frontend-arkitektur, så den performer og er let at gennemskue og at vedligeholde.
  • Ansvarlig for frontend-teknologistacken og for at sikre, at det er opdateret og tidssvarende
  • Bidrage til applikationens og virksomhedens teknologivalg på frontend-området
  • Bringe din specialistviden i spil og hjælpe med at dygtiggøre dine kolleger, eksempelvis gennem kodereviews, pair programming, interne tech talks – eller henover frokostbordet.
     

Dit arbejde bidrager til, at dine kollegaer arbejder effektivt, så du er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau. Din kode er dækket af unit tests, og dit arbejde er veldokumenteret – fx i en interaktiv story book.

Kvalifikationer

Du har en uddannelse som datalog, ingeniør, cand.it. el.lign. Du har mindst 2 års erfaring fra en lignende rolle.

Du har følgende kvalifikationer og interesser:

  • ES6 og relevante dele af fremtidige ES-versioner.
  • JavaScript-frameworks som Angular og ReactJS.
  • Kendskab til forskellige frontend-arkitekturer og erfaring med opbygning af disse.
  • Transpilering og linting og opbygning af JavaScript build-pipeline for et nyt projekt.
  • Opsætning af velfungerende udviklingsmiljøer
  • Kvalitetssikring af kode
  • Forståelse for slutbrugeren, og du værdsættelse af dit arbejdes betydning for brugeroplevelsen.
  • Teamplayer, som kan se fordelen i vidensdeling og sparring.
     

Hvis du har erfaring eller interesse for opbygning af styleguides i JavaScript eller erfaring med backend i C# eller java vil det også være et plus. Da vi arbejder agilt må du desuden gerne have et ønske om at fortsætte eller begynde denne form for samarbejde.

Arbejdssted

Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde i Valby, centralt beliggende tæt på Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge til både fredagsloungen og bordfodbold.

Du tilbydes:

  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, der er præget af professionalisme og af en konstruktiv og positiv tilgang til softwareudvikling og samarbejde. Du tilbydes desuden:
  • Fornuftig work-life balance med fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder med fokus på løbende uddannelse og medindflydelse i hverdagen.
  • Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone med højt til loftet
  • Konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer
  • God kantineordning
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Du kommer til at arbejde med folk som har et højt fagligt niveau og som beviser at det kan være sjovt at bygge velfungerende software af høj kvalitet
  • En høj medarbejdertilfredshed - en ny undersøgelse viser, at Schultz ligger langt over gennemsnittet for danske it-virksomheder, bl.a. på grund af en meget høj tilfredshed med ledelse, jobindhold og samarbejde med kollegaer?
  • Gode fester og årlig fællesrejse?
     

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest til mbm@humanpoint.dk mærket: ”Front-end, Schultz”. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Schultz

Schultz har i alt 115 ansatte, som alle gør en forskel.

Schultz har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration. Schultz udvikler både egne it-produkter og it-projekter for offentlige kunder. Vi leverer bl.a. et sagsbehandlingssystem til kommunale jobcentre og har på få år etableret os som den førende leverandør.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.