Find job

Softwareudvikler med embedded C++ erfaring

Udfordrende job med at udvikle software til fremtidens nano- og måleteknik.

Hos vores kunde CAPRES, vil du indgå i et udviklingsteam med ansvar for udvikling af software til deres avancerede måleudstyr, som anvendes i fuldautomatisk halvlederproduktion verden over.

Udviklingsopgaverne vil bestå af software til styring af hardware og robotter, opsamling af data, software til client-server kommunikation og GUI / brugergrænseflader. Der arbejdes op mod både Linux- og Windows-miljøer samt DSP. Du vil få mulighed for at arbejde med et meget bredt spektrum af software-udviklingsopgaver og deltage i både specifikation, design, implementering og test. 

Faglige kvalifikationer 

Du har en videregående uddannelse inden for softwareudvikling som ingeniør eller lign. Desuden har du et par års erfaring med embedded softwareudvikling af applikationer relateret til apparater, baseret på Linux og/eller Windows samt C++ og eventuelt .Net/C#. 

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til elektronik, måleteknik og/eller computer-vision. 

Personlige egenskaber 

Vi forventer, at du er i stand til at arbejde struktureret, selvstændigt og overholde deadlines samtidig med at arbejdet udføres professionelt og kvalitetsbevidst. Som person er du robust og omgængelig med et godt humør. 

Du tilbydes 

Et internationalt arbejdsmiljø, der er seriøst og samtidig uformelt. CAPRES er ambitiøs og lægger vægt på et kreativt og afslappet miljø. Der arbejdes fokuseret - men der er også plads til at have det sjovt og tid til at pleje familien.

CAPRES tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår på deres lokation på Scion-DTU i Lyngby, ca. 10 km fra København. 

Om virksomheden 

Vores kunde CAPRES A/S er en virksomhed i god vækst, som udvikler og sælger fuld- og halvautomatiserede mikro-elektro-mekaniske systemer (MEMS) til kunder i hele verden, baseret på nanoteknologi. Mikro-elektromekaniske systemer er fremtidens teknologi og i rivende udvikling. 

CAPRES A/S udspringer af forskningsmiljøet ved Mikroelektronik Centret på DTU i Lyngby, blev startet i 1999, er i dag ca. 25 medarbejdere - og vokser stadig. Se mere information på www.capres.dk

Kunne det være interessant for dig?

Vi i Bloom glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket nedenfor. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og indkalder løbende til samtale - så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Du er velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865 hvis du har spørgsmål til jobbet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.