Find job

Senior sikkerhedskonsulent til Security Lab, Alexandra Instituttet

Vi søger en dygtig og erfaren sikkerhedskonsulent til Alexandra Instituttets Security Lab i København med fokus på at booste vores kommercielle aktiviteter. Alexandra Instituttet udvider i øjeblikket vores afdeling i København, og vi har også brug for at styrke vores Security Lab med endnu en fagligt kompetent medarbejder, der brænder for at hjælpe vores kunder med at løse deres forskelligartede udfordringer inden for it-sikkerhed.

Lab’et består af ti medarbejdere, heraf to i København, der arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it- og IoT-/cybersikkerhed. Security Lab er også en del af vores nyetablerede Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens og Nordic IoT Centre. Derfor kommer du til at indgå i et stærkt fagligt team, der brænder for mange forskellige områder inden for it-sikkerhed.

Om arbejdsopgaven

Du skal hjælpe os med at udbygge vores kommercielle kundegrundlag og bidrage med din faglige viden som konsulent i projekter, vi løser for både offentlige og private kunder. Dine opgaver vil være at løse problemstillinger inden for it- og IoT-sikkerhed samt sikkerhedsproblematikker omkring brug af data og persondata i en blanding af meget forskellige faglige projekter.

Om dig

Du er god til at samarbejde med folk med andre faglige kompetencer. Du er proaktiv, selvkørende, udadvendt og interesseret i at indgå i samspil med kunder. Du er nysgerrig og interesseret i at bringe forskningsresultater ud i konkrete problemstillinger. Du kan både tale og skrive flydende dansk (eller er indstillet på hurtigt at lære det) samt engelsk.

Du har en relevant uddannelse, fx en kandidat- eller en ph.d.-grad inden for datalogi eller tilsvarende ingeniøruddannelse. Du har erfaring med konsulentarbejde inden for sikkerhed og med kundekontakt, og gerne erfaring med deltagelse i salgsprocessen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af disse fagområder:

  • IoT-sikkerhed
  • Cloud-sikkerhed
  • Persondatabeskyttelse
  • Kryptografi
  • Sikkerhedsreviews
     

Vi tilbyder

  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling i et tværfagligt miljø
  • En uformel omgangstone og engagerede kolleger
  • Et selvstændigt job med fleksible arbejdsforhold
  • En løn, der modsvarer dine kvalifikationer
  • Gode muligheder for at videreudvikle dit faglige og erhvervsmæssige netværk
  • Et stærkt videnmiljø med fokus på nye teknologiske forskningsmæssige og forretningsmæssige muligheder
     

Din ansøgning

Der er ingen ansøgningsfrist på stillingen, og ansøgninger vil blive behandlet løbende. Send din ansøgning elektronisk til lene.h.mortensen@alexandra.dk mærket “Senior sikkerhedskonsulent”.

Henvendelser om stillingen kan rettes til Head of Security Lab Gert Læssøe Mikkelsen, tlf. 24 26 99 11, e-mail gert.l.mikkelsen@alexandra.dk.

Om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der udvikler avancerede og innovative it-løsninger med vores kunder. Det gør vi ved at samtænke kommerciel relevans, den nyeste it-forskning, teknologi og brugerinddragelse. Vi tilbyder Danmarks stærkeste og mest alsidige kompetencer inden for rådgivning, udvikling og anvendelse af it og teknologi.

Vi har omkring 100 medarbejdere med forskellige baggrunde som dataloger, arkitekter, antropologer, designere mv. Vores tværfaglighed er en styrke, som vi udnytter til at skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere.

I Alexandra Instituttet tror vi på, at innovation fremmes ved, at vi har medarbejdere med mange forskellige baggrunde – det gælder det faglige men også i forhold til køn, religion, nationalitet og etnisk baggrund.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.