Find job

Softwareudviklere – til innovativ web- og appudvikling

Innovativ platform

”Vær med til at videreudvikle og skalere KIAtecs unikke datadelings- og integrationsplatform på velfærdsområdet; en løsning, som er central for KIAtecs forretningsmodel, og som har stor fokus og bevågenhed. Vi er i rivende udvikling og står overfor en stor skalering af platformen, som giver brugerne glæden af, at kunne sætte deres data i spil på en helt ny måde."

Du kommer til at indgå i alle led i udviklingen og får stor mulighed for at sætte din erfaring og viden i spil både i forhold til produktet, dit eget job og den måde vi arbejder på. For at opnå gode resultater i jobbet, er det vigtigt, at du er initiativrig og analytisk, og at du indgår i tæt samarbejde med såvel forretningen som arkitekter og driftsfolk med fokus på det tekniske aspekt. Samtidig skal du være god til at se nye muligheder, at lære og lære fra dig og til at sikre dokumentation af beslutninger og aftaler på det tekniske område.

PHP-udvikler med OO-forståelse

”Du er full stack-udvikler med stor erfaring med PHP. Du tænder på web- og appudvikling, i et open source-miljø, og har forståelse for, og meget gerne erfaring med, objektorienteret syn på data og udvikling. Ideelt set har du en relevant videregående IT-uddannelse. Du har generelt kendskab til alle faser i udviklingsprocessen og er fuldbefaren i mindst et par stykker":

  • Evnen til at forstå kunde- og forretningsbehov
  • Infrastruktur (Hosting, servere, netværk, overvågning)
  • Databasedesign og optimering
  • Brug af API'er, både internt og i integration med omverdenen
  • Security by design
  • Objektorienteret design og udvikling
  • User experience
  • Test og kvalitetssikring

 

Du kommer til at arbejde med udvikling og drift af KIAtecs vigtigste produkt, herunder integration til indholdsservices som udvikles in-house eller hos 3. part.

Vores udviklingsmodel læner sig op ad Microsoft Solution Framework med Scrum som operationelt omdrejningspunkt

Værktøjer og teknologier som er i fokus: PHP, MySQL, PostGreSQL, JavaScript, React, Docker, iOS/Android hybrid apps, HTML5, PHPStorm, Git/Bitbucket, Atlassian m.fl.

Som person er du nysgerrig, brænder for at udvikle systemer med høj kvalitet og trives med at skulle være med til at udvikle noget, som er nyt, og hvor der løbende skal træffes vigtige beslutninger om både arkitektur og løsningsmodeller.

Dit engagement og personlige drive betyder, at du har viljen til at komme i mål. Samtidig har du gennemslagskraft og evner at argumentere konstruktivt for den gode løsning, når der er modsatrettede interesser. Da vi er en organisation i konstant udvikling, er det ligeledes vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag til mail@kiatec.dk. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men afholder løbende samtaler med interessante kandidater, så tøv ikke!

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt forretningsudviklingschef Lars V. Paulsen på 5060 1417 eller forretningsarkitekt Erik Helweg-Larsen på 6150 2381.

Om KIAtec

I KIAtec kombinerer vi it-faglig og sundhedsfaglig indsigt og samarbejder med store aktører, både offentlige og private, om at skabe unikke it-løsninger, som sætter den enkeltes velfærdsdata i spil på en helt ny måde. Vi er en ung organisation bemandet med erfarne kolleger, som skal styrkes yderligere til en spændende rejse med et nyt koncept! Vi har travlt, og det er til tider hektisk, men vi har det sjovt! Ja... vi ved det godt… det siger de alle! Men det passer! Du kan læse mere om vores virksomhed på www.kiatec.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.