Find job

App-udvikler til Business Performance-løsning

Vil du være med til at udvikle fremtidens Performance Management-løsning til understøttelse af vores kunders beslutningsfundament og kunne du samtidig tænke dig at være med til at hjælpe vores kunder i deres digitale rejse.

Hos Dialog Data vil du få en unik mulighed for at præge hele udviklingsprocessen fra idé til frigivelse, kombineret med at du får et selvstændigt ansvar for videreudviklingen af vores mobile løsninger.

Performance Management-markedet er i en rivende udvikling og derfor søger vi endnu en C#/.NET-udvikler til at støtte os i udviklingen af vores applikationer.

Hvem er vi

Dialog Data har udviklet VIS - en samlet standard Business Intelligence- og budgetteringsløsning, der konfigureres til at opfylde vores kunders unikke business performance-behov. Vi har mere end 25 års erfaring i rådgivning, udvikling og implementering af business performance-løsninger. Vores målsætning er at gøre viden lettilgængelig og letforståelig for vores kunder.

Vi har kunder i hele Danmark og vores kontor ligger derfor centralt placeret i Vejle. 

Hvem er du?

Dine ambitioner er høje, og du trives med en stejl læringskurve.

Du kan både arbejde selvstændigt og i teams og du drømmer om en karriere som softwareudvikler med fokus på Business Performance, hvor du gennem dit arbejde vil være med til at forbedre vores kunders beslutningsgrundlag og indsigt i deres egen forretning.

Du er ved at afslutte eller har inden for de sidste par år færdiggjort en videregående uddannelse som Datamatiker, Datalog, Ingeniør eller lignende og du kan ikke vente med at komme i gang med at bruge dine teoretiske færdigheder inden for professionel programmering og udvikling.

Dine resultater kan matche de bedste på din årgang, du har evt. suppleret dine studier med et par års praktisk erfaring og ud over dine færdigheder inden for udvikling vil det være en fordel hvis du har en overordnet forståelse for økonomiske nøgletal.

I jobbet vil du komme til at arbejde med en bred vifte af teknologier og det vil derfor være en fordel, at du har kendskab til andre teknologier end C#/.NET.

Din rolle

Du vil i første omgang komme til at indgå i det samlede udviklingsteam, hvor du kommer til at løse mindre udviklingsopgaver ud fra din tilegnede viden samt støtte og support fra vores erfarne udviklere. På sigt vil du få et selvstændigt ansvar for udviklingen af vores mobile Business Performance-løsning. Formidling, struktur og teknisk indsigt er afgørende kompetencer for at få succes i jobbet. 

Dine kvalifikationer

Du er ikke bange for at lære nye metoder og processer at kende. Du kan arbejde selvstændigt, men finder det også sjovt og motiverende at arbejde i teams. Du kan beskrive løsninger og indgå i dialog med det øvrige udviklingsteam – på såvel forretningens som på teknologiens præmisser. Du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber. Af natur er du analytisk, kommunikerende, ambitiøs og ikke bange for at tage initiativ og gå forrest. 

Hvad kan vi tilbyde

Hvis du vælger os som din nye arbejdsplads kommer du til at arbejde i et uformelt miljø sammen med nogle af Danmarks dygtigste kollegaer. 

Herudover tilbyder vi en lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bredbånd og telefoni.

Kontakt

Har du lyst til at arbejde med udvikling af Business Performance-løsninger på en mobil platform og blive en af de dygtigste inden for dette felt - så send din ansøgning i dag. 

Send din motiverede ansøgning samt CV til job@dialogdata.dk med mærket ”App-udvikler” i emnefeltet. 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Kim Vinther på tlf. 79 44 74 48.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.