Find job

Application Engineer/Systemkonsulent søges til en spændende og alsidig stilling

Til Vejle-kontoret søger vi en dygtig konsulent til at styrke vores indsats omkring Inventor, Vault Professional samt konfiguration i iLogic. Opgaverne kommer til at spænde fra det tekniske i form af installation, konfiguration og test af løsninger til mere kundetilrettede opgaver som design-, data- og behovsanalyser, virksomhedssparring, præsentationer, seminarer og undervisning.

Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med god stemning og kolleger, der alle er fagfolk, og som brænder for deres job hos Danmarks største og førende CAD-leverandør.

Vi forestiller os, at du…

  • er maskiningeniør, maskinmester, maskintekniker, ingeniør, eller lign.
  • kender processerne omkring udarbejdelse og udveksling af designinformationer (Workflow) i industrivirksomheder
  • har godt kendskab til it, Windows og PC-opsætning
  • gerne har kendskab til databaser og SQL
  • gerne har kendskab til Inventor, Vault Professional, iLogic, Mdoc og/eller øvrige CAD-applikationer, der anvendes hos vores kunder
  • er god til kundekontakt og er serviceminded
  • er tillidsvækkende og god til at samarbejde
  • er god til både at arbejde selvstændigt og i team
  • har et godt, stabilt humør
  • kan lide at formidle både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk – og er god til det
     

Vi tilbyder spændende udfordringer i form af…

  • spændende installationsopgaver (derfor er kendskab til it, Windows, PC-opsætning vigtigt)
  • system- og løsningsimplementeringer
  • spændende kundeopgaver og kundebesøg
  • sparringspartner i forhold til vores kunder
  • kundesupport
  • kundeanalyser og anbefalinger
  • implementering og tilpasning af løsninger hos vores kunder
  • rådgivning/sparring til vores kunder og intern rådgivning til vores sælgere
  • undervisning både på åbne kurser og på lukkede firmakurser
  • en virksomhed med en masse kompetente kolleger som du kan videnudveksle og sparre med, og som du kommer til at arbejde tæt sammen med
  • konstant faglig stimulering og udvikling, hvor vi også investerer i dig, ift. relevante kurser m.v.
     

Vi har mulighed for at tilpasse fordelingen af arbejdsopgaverne efter den rette kandidats interesser og kompetencer.

Som konsulent hos os…

bliver du en del af en succesfuld it-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger. Hos NTI CADcenter A/S synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde – humor er derfor en selvfølge. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk it-virksomhed med kraftig vækst, men er samtidig en økonomisk stabil virksomhed, der startede med salg af tegnemaskiner tilbage i 1945.

Som konsulent får du en spændende, alsidig hverdag, hvor du som aktiv holdspiller påtager dig ansvaret for at supportere og undervise vores kunder. Du har mulighed for stor personlig udvikling i et dynamisk miljø.

Om os

Vores vigtigste aktiv er en meget stor stab af kvalificerede medarbejdere – vi er p.t. knap 250 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, hvoraf de 130 sidder i Danmark. Vi er en ambitiøs og dynamisk it-konsulentvirksomhed, der er med forrest i feltet, men er samtidig en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet. Vi er blandt de største landsdækkende leverandører af EDM, ESDH-, PDM- og FM-systemer til industri- og byggebranchen. Vi er totalleverandør af løsninger samt autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige kurser i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Århus. Vi har som noget meget unikt vores egen udviklingsafdeling beliggende i Aarhus, så alt vores egenudviklede software er danskproduceret.

Interesseret?

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter med det samme, hvis vi finder den helt rigtige medarbejder, så send din ansøgning hurtigst muligt! Så længe opslaget er på internettet, er stillingen dog ledig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.