Find job

Nysgerrig og engageret udvikler

Kunne du tænke dig at arbejde i et lille dynamisk team omgivet af nogle rigtig dygtige udviklere? Er du nysgerrig, og vil du udfordres? Så vil vi meget gerne møde dig.

Udover nogle fantastisk spændende opgaver får du:

  • Et arbejdsmiljø der er kendetegnet ved faglig sparring, nyeste teknologi og mulighed for fordybelse
  • Dygtige kolleger – du bliver en del af IT-afdelingen der pt. er på 12 mand og 3-4 eksterne konsulenter
  • Gode udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • God pension, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og 7 ugers fri
  • God kantine med frokost, morgenmad og meget mere
  • En arbejdsplads med stærkt sammenhold, fredagsbar og firmafester.
     

Selve jobbet

Du bliver en del af vores Autotaksteam, som pt. består af 2 udviklere og 2-3 eksterne konsulenter. Autotaks er forsikringsselskabernes fælles skadesopgørelsessystem og anvendes af forsikringsselskabernes taksatorer og af alle danske autoværksteder. Hvert år opgøres ca. 430.000 bilskader i Autotaks til mere end 6 mia. kr. i samlede reparationsudgifter.

Vi er et lille udviklerteam, og hos os kommer du til at arbejde med full-stack udvikling og vedligehold. Vi arbejder med scrum som projektform. Det betyder, at du ikke bliver overladt til dig selv, men at du har dygtige kolleger tæt på, som altid er klar til sparring. Vi er ambitiøse, og vi sætter en ære i, at Autotakssystemet bygger på de bedst mulige teknologier, derfor bruger vi også tid på at teste nye teknologier af, så vi hele tiden har en moderne platform.

Du kommer med

  • en bachelor eller kandidat i softwareudvikling
  • gode kompetencer inden for Java, javascript, Linux og HTML 5
  • lyst til at arbejde med Angular, Maven, Spring, Hibernate, Oracle og Tomcat
  • nysgerrighed og initiativrig
  • lyst til at samarbejde
  • gode kundskaber i dansk og engelsk.
     

Sådan ansøger du

Send din ansøgning med relevante bilag til HR@forsikringogpension.dk. Skriv ”udvikler” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 7. januar 2018, men vi afholder samtaler løbende, og derfor vil vi meget gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet den perfekte kandidat. Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-chef Peder Herbo på 41 91 91 70 eller Tech Lead Stefan Meisner Larsen på 41 91 91 63.

Læs mere om Forsikring & Pension som arbejdsplads.


Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi arbejder for, at branchen opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.