Find job

IT-arkitekt med teknisk drive

Vil du arbejde på at videreudvikle på en moderne rådgivningsplatform? Brug din erfaring i en ny afdeling med fokus på strategisk vigtige end2end-processer, som bruges af bankrådgivere i Danmark, Sverige og på Færøerne. 

Træd ind i et stærkt fagligt miljø

Du bliver en del af vores Advisory & Credit-afdeling – en ny afdeling, som du sammen med dine kolleger vil være med til at sætte rammerne for. Vi er fordelt på 3 lokationer i hhv. Ballerup, Helsingborg og Warszawa, og dit primære arbejdssted vil være Ballerup. Her bliver du mødt af 32 dygtige it-udviklere, forretningsudviklere og testere, som arbejder efter agile principper.

Skab merværdi med et nyt rådgivningsunivers

Hos SDC får du en hverdag præget af nytænkning og innovation i spændingsfeltet mellem bankverdenen og it. Vi har gennem de seneste år arbejdet på en ny rådgivningsplatform, som bruges af bankrådgivere i dialogen med deres kunder på tværs af banker i Danmark, Sverige og på Færøerne. Netop fordi vores platform bruges af vores kunder i deres dagligdag, har vi fokus på end2end-løsninger, som skaber merværdi for kunderne.

Bliv ledelsens tekniske sparringspartner

Som arkitekt er du med til at udvikle vores rådgivnings- og kreditproces, når du bidrager til og er med til at løfte vores tekniske road map. Du får en rolle, hvor du både udarbejder tekniske analyser omkring integrationer, men også er med til at opsætte nye tekniske miljøer. Din hovedopgave bliver at deltage aktivt i afdelingens projekter samt fungere som teknisk sparringspartner for ledelsen i forbindelse med både løbende projekter og nyudvikling.

Du kan se frem til en hverdag, hvor du:

  • foretager tekniske analyser og afklaringer
  • driver og faciliterer strukturerede teknologiske forbedringsinitiativer ifm. nye løsninger
  • sikrer en sammenhængende løsning på tværs af applikationer i kredit- og rådgivningsprocessen
  • skaber overblik over og indsigt i områdets mange tekniske integrationer
  • står for opsætning af miljøer samt konfiguration af rådgivningsuniverset for nye kunder.
     

Få en bred kontaktflade

En udfordring i jobbet bliver at skabe struktur og overblik over den nuværende arkitektur, samtidig med at du løbende er med til at udvikle nye funktionaliteter i en relativt stor applikation. Du kommer til at navigere i en kompleks virksomhed med en omfattende systemportefølje, hvor du er i dialog med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Analytisk og løsningsorienteret IT-arkitekt

Da du indgår i tæt samarbejde med mange forskellige interessenter, er det essentielt, at du er god til at kommunikere og forstår at dyrke positive relationer. Din opsøgende natur gør dig vedholdende i forhold til at opsøge den information, du skal bruge for at komme videre i dine projekter. Med dit stærke kundefokus har du øje for hele processen, så du leverer solide løsninger inden for tid og budget.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med arkitektur på komplekse systemer med mange integrationer
  • har erfaring med IT-projekter og metoderne omkring agil udvikling
  • har styr på teknologier og værktøjer på Java-platformen (J2EE, Webservices m.m.)
  • forstår at anvende arkitekturmetoder i praksis, fx UML
  • taler og skriver engelsk flydende.
     

Ansøgning og kontakt

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Anders eller John et ring.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og uddannelsespapirer.

I mellemtiden kan du læse mere om SDC her: www.sdc.dk

Ansøgningsfrist:

8. december 2017

Stillingskategori:

Systemudvikling, it-support

Afdeling:

Advisory & Credit

Kontaktperson:

Department Manager Anders Dall eller
Responsible IT Partner John Christiansen

Telefon:

Copenhagen

Stillingsbetegnelse:

Anders: +45 5170 0325
John: +45 5148 1575

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.