Find job

IT-administrator til virksomhed i vækst

Er du lidt af en supermand inden for IT-drift?

Om stillingen og afdelingen 

BILAs IT-afdeling har mange spændende projekter på tegnebrættet. Derfor søger vi en dygtig IT-administrator til at være omdrejningspunkt for vores interne IT-drift. Afdelingen består i dag af 4-5 IT-supportere, 1 NAV-konsulent og IT-chefen til hvem, du vil referere.  

Som IT-administrator vil du i samspil med IT-chefen, skabe og gennemføre projekter inden for bl.a. IT-sikkerhed og infrastruktur, herunder backbone og MPLS. Du får del i ansvaret for den daglige drift af vores interne serverplatform og infrastruktur. Lige som du samtidig vil medvirke til at skabe, implementere og drifte nye systemer i samarbejde med den øvrige IT-afdeling. Du bliver en af de mere erfarne kræfter i teamet, så vi håber, at du har lyst til at lære fra dig. 

Dine arbejdsområder vil bla. omfatte:  

  • Daglig drift af den interne VMware-platform, som i dag består af 3 datacentre fordelt på 3 adresser i Danmark
  • Etablere, og vedligeholdelse af overvågning af infrastrukturen 
  • Løbende optimering af setup/performance  
  • Dokumentation af systemer generelt  
  • Deltagelse i projektgennemførsel  
  • Ad hoc IT-opgaver
     

Kvalifikationer: 

  • Mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling 
  • Bred faglig viden inden for IT 
  • Motiveres af at sikre oppetid 
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt 
  • Opleves altid troværdig og hjælpsom af dine kollegaer og samarbejdspartnere
     

Stillingen kræver, at du har kompetencerne i orden inden for følgende områder:  

  • Windows Server  
  • VMware Vcenter/Veeam  
  • HP ProCurve/ARUBA 
     

Bliv en del af et stærkt hold i en af områdets mest spændende virksomheder 

I IT arbejder vi sammen om at nå afdelingens mål, således vi også sammen kan fejre succeserne. Vores omgangstone er fri, og vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar”.  

Vi forventer, at du bor i ’køre-venlig’ afstand af BILAs hovedkontor på Mors.

Kontakt

Klaus Borg Andersen 
IT Manager
+45 31 46 05 60

Ansøgningsfrist 04-01-2018


Om BILA A/S

BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Vi samarbejder med vores kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Vi er i 2016 blevet eneforhandler af robotmærket Universal Robots i Danmark, og vi har været eneforhandler af Kawasaki i Skandinavien siden 1998. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og tester specialværktøj til robotanlæggene. BILA beskæftiger ca. 250 engagerede medarbejdere fordelt på fem forskellige adresser i Danmark samt adresser i Norge og Sverige.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Mors

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.