Find job

Windows systemkonsulent

En af Danmarks største Windows installationer
Design, fejlretning og performanceoptimering på højt niveau 

Virksomheden

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. JN Data råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. JN Data består af 663 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener mere end 40.000 individuelle arbejdspladser.    

JN Data er på forkant med udviklingen og på flere fronter på vej fremad med en klar forretningsstrategi. Alene i 2017 har virksomheden ansat 60 nye medarbejdere og søger yderligere kompetente og deciderede specialister. JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde.

Stillingen

Som Windows systemkonsulent vil din opgave være at vedligeholde og udbygge JN Datas omfattende Windows Server infrastruktur, herunder rådgivning og design omkring Windows Server infrastruktur, performanceanalyser, problemløsning ved tekniske udfordringer og deltagelse i drifts- og forvaltningsopgaver, herunder indgå i Windows Server teamet. Din dagligdag bliver præget af tæt kontakt med dine kolleger samt opfølgning og service mod JN Datas drifts-kunder. I stillingen indgår du i en vagtordning der aflønnes særskilt.

Personen

Du er fagligt dygtig på Microsoft Windows Server og har god indsigt i Microsoft infrastruktur og sikkert et speciale. Den perfekte kandidat har erfaring med komplekse Enterprise løsninger og indgående teknisk og konceptuelt kendskab til Windows Server. Du kan samarbejde både med kollegaer/kunder med teknisk dybe kompetencer og kollegaer/kunder uden teknisk indsigt. Du elsker når du kan automatisere rutinearbejde, ligesom du er god til at dokumentere både konfigurationer og arbejdsprocesser på både dansk og engelsk.  

Vi forventer, at du har en uddannelse som datamatiker eller tilsvarende med flere års praktisk erfaring på højt niveau fra andre større Microsoft installationer. Derudover har du  solid forståelse for Microsoft Windows og AD, en god forståelse for DNS, netværk, GPO’er, sikkerhed og scripting (PowerShell) samt evne til at gennemskue komplekse problemstillinger på tværs af infrastruktur og applikationer

Virksomheden tilbyder

Et spændende job i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. JN Data lægger vægt på en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af aktivitet, arbejdsglæde, faglig sparring og ikke mindst højt humør.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: 60204546 
E-mail: kb@scr.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.