Find job

Seniorprojektledere med indgående erfaring med komplekse anskaffelses- og udviklingsprojekter i et bredt interessentlandskab

Brænder du for at lede komplekse projekter med et væsentligt teknisk indhold, som har en afgørende betydning for retningen i dansk politi, og er du en erfaren og struktureret projektleder? Du har nu muligheden for stå i spidsen for nogle af vores spændende og udfordrende projekter med væsentlige it-komponenter. 

Sektionen for Projektledelse er overordnet ansvarlig for forretningsprojekter med væsentlige it-komponenter. Du bliver en del af et fagligt stærkt projektledelsesmiljø, hvor sektionen består af 23 medarbejdere med akademisk baggrund og solid projektledererfaring. 

Vi har målrettet fokus på at understøtte politiets opgaveløsning med effektive it-løsninger. Det sker gennem forretningsudvikling og nye arbejdsformer. Som følge af stadigt større krav til effektive arbejdsprocesser er antallet af komplekse projekter med it-indhold stigende, og dansk politi står over for at skulle gennemføre en betragtelig projektportefølje. 

Om jobbet

Projekterne i sektionens portefølje spænder bredt. De er alle ressourcetunge og såvel organisatorisk som integrationsmæssigt komplekse med en varighed af 1-2 år. Eksempler på igangværende projekter er nyt disponeringssystem, digitalisering af borgervendte anmeldelsesblanketter og Digital Asset Management. I pipeline har vi bl.a. en række app-udviklings- og infrastrukturprojekter.

Du får ansvaret for projekter fra start til slut. Din hovedopgaver bliver at fremme samarbejdet, sikre fremdriften og lede projektgruppen til resultater. Du varetager alle led i den værdiskabende proces fra kvalificering af den forretningsmæssige idé til overdragelse til succesfuld drift gennem en professionel eksekvering af projektet. Herigennem imødekommer du de store forventninger til ledelsen af projekter, som organisationen møder dig med. 

Din typiske arbejdsdag består af planlægning og opfølgning på aftaler, interessenthåndtering og risikostyring. Du har en bred kontaktflade på tværs af hele organisationen og skaber et frugtbart samarbejde med dine interessenter så som styregrupper, projektdeltagere og leverandører m.fl. Det gør du, fordi du evner at skabe legitimitet omkring din rolle og har naturlig flair for relationsopbygning. 

Vi benytter en intern projektmodel, som er baseret på PRINCE 2. I de seneste år har vi arbejdet målrettet på at professionalisere projektledelsen og øge projektmodenheden i organisationen. 

Vores forventninger til dig 

Du har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.polit eller cand.it) eller omfattende praktisk erfaring og er certificeret projektleder (fx PRINCE 2 Practitioner, PMP eller tilsvarende). Derudover har du minimum 5 års dokumenteret erfaring som projektleder af komplekse it-projekter. Derfor medbringer du en særdeles stærk værktøjskasse med teoretisk, praktisk og menneskelig erfaring med metoderne bag alle elementerne i et projekts fase. Vi lægger stor vægt på, at du har styr på dine projekter og agerer proaktivt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med agil projektledelse, app-udviklingsprojekter og statens it-projektråd. Ligeledes er det en fordel, hvis du har erfaring med projekter i det offentlige som enten projektleder eller konsulent for en offentlig kunde.

Du tilrettelægger processer, der sikrer inddragelse af relevante parter og kommunikerer ubesværet med personer fra alle niveauer og faggrupper. Som person har du politisk tæft og robusthed til at agere i det spændingsfelt, som forandringsledelse og projekter medfører. Dine ledelseskompetencer kommer til udtryk i dagligdagen, hvor du formår at sætte retning, træffe svære beslutninger og håndtere de konflikter, du måtte møde på din vej. Der er troværdighed om dig som person, og du evner at motivere din projektgruppe. Du er vant til at facilitere workshops med inddragelse af relevante interessenter.

Du har god it-forståelse og formår derfor at skabe en givende dialog med specialister, selv om du ikke nødvendigvis besidder den samme faglige indsigt som dem. Du evner og formår at sætte dig hurtigt ind i nye forretningsområder og forstår brugernes behov.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret på niveau som special- eller chefkonsulent.

Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte til sektionsleder Janick Wrona på tlf. 22 90 35 38. Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis – vi foretrækker, at du oploader alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde 1. samtale d. 14. og 15. december 2017. 2. samtale forventes afholdt d. 19. december 2017. 

Ansøgning senest: 11-12-2017

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.