Find job

ERP-konsulenter til offentligt marked

ERP-konsulenter til Prisme-/AX-forretning i Aarhus og Ballerup

”Der er alle muligheder for at være med til at præge fremtiden for forretningskritiske it-løsninger og projekter i danske kommuner,” fortæller teamchef Susanne Elkjær.

  • Har du det bedst i en rolle, hvor du virkelig skaber positive forandringer både hos dine kunder og i din virksomhed?
  • Vil du være en del af et stærkt team, der lægger vægt på, at vi skal have det godt sammen i hverdagen?
  • Og kan du se potentialet i en stilling i en stor international virksomhed i vækst, som leverer markedsledende it-løsninger og -services?
     

Spil en nøglerolle i AX-projekter i hele Danmark

Fujitsu udvikler og leverer markedsledende ERP-løsninger til kommuner og regioner i Danmark samt til Selvstyret og kommuner i Grønland. Vi har forskellige standardversioner, som alle er en del af den produktfamilie, som vi kalder Prisme. Prisme-løsningerne er baseret på de nyeste versioner af standardsystemet Microsoft Dynamics AX, som giver et solidt og moderne fundament for effektiv økonomistyring.  

Qualifications

Som konsulent får du ansvar for at sikre Prismes fortsatte succes ved at yde vores kunder den bedste service og assistance med fokus på at optimere deres forretning. Mere konkret indebærer det, at du:

  • supporterer, underviser og rådgiver i brugen af løsningen
  • designer, implementerer og tester ny funktionalitet
  • udarbejder undervisnings- og præsentationsmateriale
  • besvarer udbudsmateriale
  • deltager i møder og aktiviteter hos kunder.
     

Vi tilstræber løbende at tilpasse dine specifikke roller og ansvarsområder til dine præferencer og kompetenceområder.

”Det er omfattende og komplekse løsninger, som vi nok skal sætte dig godt ind i. Og så er det en stilling med tæt kundekontakt, hvor du virkelig kan være med til at sikre værdi og succes for vores kunder,” fortæller teamchef Torben Hildebrandt.

Et af branchens stærkeste teams

I Fujitsu i Danmark er vi ca. 250 medarbejdere fordelt på to lokationer. Du bliver en del af Prisme-teamet, hvor du får cirka 70 dygtige kolleger. Du får din hverdag på vores kontor i enten Ballerup eller Aarhus. Du gennemgår et grundigt oplæringsforløb med mentorordning og solid introduktion til vores Prisme-løsninger. Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår med stor fleksibilitet og frihed under ansvar.

”Vores teamånd er ret unik. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer, involverer os og har det sjovt med hinanden. Vi er en levende, international arbejdsplads, hvor du aldrig er alene, og hvor du kan mærke, at alle er dybt engagerede i forhold til vores løsninger og services,” fortæller Susanne. 

ERP-profil med ambitioner

  • Du har erfaring med Microsoft Dynamics AX eller tilsvarende ERP-løsning, og det er selvfølgelig en fordel, hvis du også har erfaring med Prisme
  • Du er erfaren bruger af Office – særligt Excel
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Som person er du kundeorienteret, god til at kommunikere og skabe relationer. Du arbejder engageret og selvstændigt men er samtidig også en udpræget holdspiller, der kan udfordre og spille ind med nye ideer og vinkler.

”Gåpåmod, entusiasme og evnen til at sætte sig ind i nye emner og områder er meget vigtigt. Og så er det en forudsætning, at du kan tage aktivt ansvar for at planlægge din egen tid,” fortæller Torben.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV eller kontakt teamchef Torben Hildebrandt på tlf.nr. 2713 3131 eller teamchef Susanne Elkjær på tlf.nr. 2713 3104 hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology)-virksomhed med omkring 155.000 medarbejdere i over 100 lande. Med vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke former vi fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i regnskabsåret 2016-17 en konsolideret omsætning på 40 mia. US$.

For mere information se www.fujitsu.com og www.fujitsu.com/dk/

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus og Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.