Find job

Stærk facilitator til større IT-organisation søges

Kan du sørge for, at alle har det rigtige mindset fra starten af møderne, og for at deltagerne holder fokus igennem hele processen, og derved opnår det forventede resultat? 

Vi er 2 dygtige og engagerede kolleger i teamet, der sætter pris på et uhøjtideligt arbejdsmiljø.  

Som facilitator vil du kunne se frem til en hverdag med frihed under ansvar. Du vil opleve et tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af organisationen, så det er vigtigt at du kan samarbejde, og at du altid er klar til at møde dine kolleger med et godt humør.  

Om Edlund

Edlund A/S leverer totale løsninger til administration af porteføljer inden for liv, pension, unitlink og forsikring. Vi er i dag markedsledende på levering af løsninger til administration af Liv og Pension i Danmark.  

Med næsten 25 års erfaring leverer vi en grundlæggende sikkerhed i en branche, hvor ingen ved, hvad fremtiden bringer. Vores mål er at blive den førende leverandør af fremtidssikre standardløsninger i Skandinavien.

Om jobbet

Vi søger en facilitator, der skal kunne holde af at samarbejde med mange typer mennesker. 

Du drives af at få komplekse sammenhænge til at løses, ved at sætte det gode samarbejde i spil, og af at få personerne til at involvere sig og føle at de har et medansvar i processen. 

Dette vil give lederne mulighed for at bruge deres tid og fokus på indholdet og ikke på processen, tidsrammen eller på de psykologiske dynamikker i gruppen.

Programmet foregår hos kunden i Farum, det er her din arbejdsplads er, dog med enkelte afstikkere til Edlund på Frederiksberg. Vi har vores egne lokaler hos kunden, men har et tværgående samarbejde med både kunden, vores egne folk samt med KMD.

Du bliver en del af et facilitatorteam hvor vi faciliterer afholdelsen af en række gapforløb. Du sikrer at de nødvendige møder sættes op, deltager på disse, samt sikrer at fokus og drive opretholdes. Alt dette i en god og afslappet ånd. Du er som facilitator også ansvarlig for, at processen for gapforløbene overholdes. Der afholdes daglige tavlemøder for hvert gapforløb, efter Kanban-metoden, men med frihed inden for formen.

Om dig

For at passe til stillingen, forventer vi os at du har særdeles god erfaring med at facilitere møder og workshops. Du har sandsynligvis også gennemført kurser i facilitering, og kender til projektledelse. 

Vi forventer at du er erfaren bruger af MS Office-pakken, og er god til at formulere dig både mundtligt og skiftligt, på dansk og engelsk.

Som person skal du:

  • være robust og kunne ’sige fra’ – også i pressede situationer 
  • være loyal over for det besluttede 
  • arbejde selvstændigt 
  • kunne holde overblikket 
  • kunne sætte dig i respekt, men samtidig bøje af når det er nødvendigt 
  • have en struktureret tilgang til arbejdet 
  • have en god situationsfornemmelse og være troværdig 
  • være resultatorienteret
     

Du bliver værdsat

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så ring og hør nærmere hos Professional Services Direktør Jens Laugesen på tlf. 3615 3875.

Ansøgningsfrist: 10-12-2017.

www.edlund.dk

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.