Find job

Microsoft system- og implementeringskonsulent

Er du en rutineret og erfaren Microsoft konsulent, som forstår de udfordringer, der er forbundet med at drive komplekse platforme med mange brugere i bl.a. uddannelsesinstitutioner, kommuner og sygehuse, og bliver du motiveret af at levere løsninger, der gør hverdagen lettere for it-afdelingerne og for brugerne? Så er det måske dig, vi søger!

For vores kunde inLogic A/S søger vi en erfaren og kundeorienteret systemkonsulent.

Du kommer til, sammen med et konsulentteam, at være en del af både salgs-, implementerings- og supportfasen af UMS-løsninger til InLogics kunder. De største kunder har mere end 100.000+ brugere.

Du forventes at kunne bidrage med en meget bred erfaringsbase inden for Microsoft-teknologier. Dine kompetencer kunne være koncentreret omkring en generel indsigt i og forståelse for f.eks. MS Azure, MS SharePoint, MS Exchange, MS Windows Server, AD eller tilsvarende. Derudover sikkert har et eller flere specialer, det kunne f.eks. være inden for MS SQL, MS O365 eller måske løsninger inden for Content Management?

Jobbet indeholder

  • Direkte kontakt til kunder, partnere og hostingpartnere
  • Teknisk planlægning af implementeringsaktiviteter
  • Implementeringsopgaver, herunder afvikling af kurser
  • Planlægning af og deltagelse i workshops
  • Rådgivningsaktiviteter i f.t. tekniske afklaringer, af f.eks. infrastruktur o. lign.
  • Teknisk support – både under implementering og i drift
  • Meget dynamiske dage.
     

Du er

  • Struktureret i din arbejdsform
  • Typen, der følger aktiviteter helt til dørs
  • En Ildsjæl med stort drive, der brænder for de rette løsninger
  • Fagligt stolt, og sætter en ære i at udvikle dig kontinuerligt
  • I stand til at fungere optimalt i en dagligdag der sjældent består af to ens dage.
     

Du har formentlig en afsluttet uddannelse inden for it, f.eks. datamatiker, cand. It, datalog eller lign. Men vi er åbne for at dine kompetencer kan være opnået ad andre veje. Det vigtigste er, at du er kommunikativt stærk, at du kan lytte og forstå kunderne og omsætte deres ønsker til løsninger, de kan genkende. Du har måske også erhvervet dig projektledererfaring.

InLogic tilbyder

Gode karrieremuligheder hos en virksomhed i vækst også uden for landets grænser. Kontoret i Horsens er placeret optimalt i f.t. E45, der er mindre end 5 minutter, før man er på motorvejen.

Der er et ungt innovativt miljø med godt socialt samvær, bordfodbold og VR-rum.

inLogic er Microsoft Gold Partner og deltager på alle relevante Microsoft konferencer, f.eks. //Build og Ignite. Er du ikke allerede Microsoft-certificeret, så kan du blive det hos inLogic.

Der er en uhøjtidelig og direkte omgangstone, og medarbejderne har i fællesskab uddraget DNA’et i inLogic til at være:

  • Sjov
  • Innovation
  • Ansvarlighed
  • Ærlighed.
     

Om inLogic A/S

UMS (User Management System) er et brugerhåndteringssystem, som inLogic har udviklet specielt til uddannelsessektoren, men som i dag også anvendes bredt af den offentlige sektor.

inLogic er en Microsoft-baseret it-virksomhed i vækst med et stærkt team af kompetente og erfarne it-specialister.

Hos inLogic er der fokus på optimal service, åbenhed, hurtig responstid og en høj grad af lydhørhed over for kundeønsker.

inLogic servicerer mere end 500 skoler o.a. offentlige kunder med mere end 550.000 brugere over hele landet.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.