Find job

MentorDanmark søger app-udvikler til hemmeligt projekt

MentorDanmark revolutionerede lektiehjælpsbranchen for få år siden og vil nu gøre det igen i en ny branche.

Med opbakning fra Innovationsfonden og DTU Compute startede vi rejsen d. 1. november 2017 og mangler kun de sidste brikker i det team, som skal være med til at sikre en markant bedre fremtid for Danmarks ungdom via vores banebrydende teknologi. Området hedder stadig uddannelse og læring. Mere kan vi ikke dele på nuværende tidspunkt, da pressen og skoleverdenen først får besked i marts 2018. Vi søger dog allerede nu en dygtig app-udvikler, som vil med på eventyret.

Arbejdsopgaver

Sammen med vores erfarne team, kommer du til at arbejde med opbygningen af en helt ny app, som skal sikre, at vi fra 2018 kan realisere virksomhedens visioner. I samarbejde med DTU Compute skal vi opbygge en avanceret algoritme og et system, som sikrer de bedst mulige match på kortest tid. Når appen er færdigbygget, garanterer vi, at det kommer til at gøre en stor forskel for rigtig mange mennesker. Til en eventuel samtale, løfter vi sløret og fortæller lidt mere om projektet.

Forventninger

Det falder dig naturligt altid at være opdateret på den nyeste viden inden for dit felt. Du får energi af at være nyskabende og konceptudvikle og tanken om at være en del af et iværksætterprojekt, med alt hvad det indebærer, motiverer dig. Vi forestiller os, at du har nogle års arbejdserfaring, og derfor har mulighed for at dele dine erfaringer med os. Derudover forventes specifik erfaring med nedenstående:

Bemærk: Det er vigtigt, at du har erfaring med at udvikle apps til både Android, iOS og Windows Phone.

Primære kompetencer:

Solidt kendskab og praktisk erfaring med:

  • App-udvikling i cross-platform værktøjer som f.eks. Xamarin/Cordova/Ionic
  • REST API 'er
  • Versionering og deployment i Google Play, App Store og Microsoft Store
     

Fordel hvis kendskab til:

  • GIT/Versionsstyring
  • .NET framework
  • UI/UX
     

Teamet

Vi har samlet et dedikeret team bestående af app-udviklere, frontend- og backend-udviklere med adm. direktør og stifter, Nicklas Kany, i spidsen.

Arbejdstid

Din arbejdstid bliver 37 timer ugentligt. Der er fleksibilitet i forhold til planlægningen af arbejdstid. Opstart så hurtigt som muligt – vi venter dog gerne på den rette kandidat. Vores kontor ligger i hjertet af København lige ved Nørreport Station.

Om MentorDanmark

Med mere end 3.500 mentorer tilknyttet, er vi landets største og Skandinaviens mest udbredte, siddende i både Danmark og Norge I 2014 modtog vi Ivækstprisen for ”Årets Væksteventyr”, i 2015 modtog vi EYs ”Entrepreneur of the Year” og i 2017 vandt vi Nordic Startup Awards i kategorien ”Peoples Choice” foran de øvrige nordiske lande.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning, Cv og evt. portfolio. Ansøgningen sendes direkte til projektleder, Kristina G. Mortensen på km@mentordanmark.dk. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.