Find job

SAP ABAP-udvikler til en af landets mest attraktive it-arbejdspladser

I ATP’s it-afdeling er vi 275 medarbejdere, der i et tæt samarbejde med forretningen udvikler og drifter ATP’s business platform. Vi er en it-organisation i vækst, og lige nu søger vi to ABAP-udviklere, der kan favne tekniske detaljer og samtidig holde det forretnings- og applikationsmæssige overblik. Så trives du med stor kompleksitet, og har du lyst til at udvikle it-løsninger i en koncern, der har mere end 5 mio. borgere og 160.000 virksomheder på kundelisten?

Du udvikler ATP’s Business Platform?

ATP’s Business Platform består af ca. 60 % SAP, en Ind/udbetalingsmotor, en beregningskerne til håndtering af sikringshændelser og udbetalingsanmodninger for afledte ordninger samt en ERP platform til ATP’s regnskab og personale. Komponenterne er FI/CO & HCM, FS/CD og FS/CM samt Business Rule Framework. Herudover anvendes komponenterne SAP BW, SAP PI/PO og Solution Manager. Da ATP har mange komponenter på it-platformen, er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde med løsninger, som berører flere forskellige teknologier.

Hos ATP er SAP en strategisk platform, og vi er midt i en spændende proces med kontinuerlige forbedringstiltag for at fremtidssikre. SAP-platformen favner over forskellige forretningsprocesser inden for administration, tildeling og beregning af ydelser, indrapportering, opkrævninger, udbetalinger, renter, rykker og restant inden for forskellige lovområder.

SAP-enheden består af 60 engagerede og dygtige medarbejdere, som arbejder i og på tværs af tre SAP-afdelinger. Som den ene af vores to nye udviklere bliver du en del af SAP Application Development. Afdelingen består af 23 medarbejdere - applikationskonsulenter, integrationsspecialister og ABAP-udviklere. Som ABAP-udvikler omsætter du forretningens behov til konkrete løsninger i SAP-systemerne. Du arbejder på projekter af varierende størrelse, hvor du i samarbejde med applikationskonsulenter og integrationsspecialister vil designe og udvikle vedligeholdsvenlige og driftsstabile løsninger.

Opgavemæssigt kan vi tilbyde en meget alsidig hverdag i tæt kontakt med beslutningstagerne på komplicerede projektopgaver samt løbende optimeringer for eksisterende og nye løsninger. Vi arbejder primært i projektteams og har et stort fokus på kompetenceudvikling og videndeling.

Du sætter retningen for fremtidens SAP-platform i ATP?

Du har minimum to års hands-on erfaring med ABAP-udvikling på SAP inden for FI/CO og/eller en industriløsning. Erfaring SAP Business Rule Framework er en fordel. Du er imødekommende, god til at kommunikere, professionel, løsningsorienteret, og så du har evnen til at balancere kvalitet og deadlines. Derudover er du erfaren inden for projektarbejde samt optaget af nye muligheder inden for nye teknologier og i fremtidsperspektiverne i SAP HANA.

En af landets mest attraktive it-arbejdspladser

For nylig indtog ATP en 6. plads i 2017-udgaven af Ingeniøren og Version2’s IT Company Rank, der oplister Danmarks 50 største it-arbejdspladser ud fra attraktivitet.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, en god omgangstone samt et fokus på det holistiske menneske i forhold til work-life-balance.

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er d. 1. januar 2018, og ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Kusk Langvad på 5197 1890. Vi afholder samtaler løbende.


I ATP kan du investere din karriere i spændende udviklingsprojekter eller i den løbende forbedring af vores drift. Du kan arbejde med ansvarlig investering af en pensionsformue på 800 mia. kr. eller med effektiv administration af velfærds- og sikringsydelser for 245 mia. kr., der skaber tryghed for danskerne. Uanset, hvor du starter din karriere i ATP, så kan vi garantere dig 3000 kolleger, der er lige så fantastiske og forskellige som det samfund, vi arbejder for. Alle er på forkant med deres felt, har et hjerte, der banker for kunderne og har udvikling i blodet. I Danmarks største pensions-, investerings-, og administrationsforretning vil du opleve, hvor vanedannende det er, når ledere og medarbejdere arbejder begejstret sammen om at jagte høje afkast og konstante forbedringer for samfundet. Samtidig vil du opleve en arbejdsplads, der gør en aktiv indsats for at understøtte din sundhed. F.eks. har vi tilbud, der inspirerer til bevægelse i arbejdstiden, sund frokostordning og fra 1. januar 2018 er matriklerne og arbejdstiden i ATP røgfri.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.