Find job

Systemansvarlig med baggrund i Java-udvikling

Kunne du tænke dig at arbejde i grænsefladen mellem pengeinstitutternes største erhvervskunder og Bankdatas bagvedliggende systemer?

Vi inviterer dig indenfor der, hvor tandhjulene får tingene til at rulle, når pengene skifter hænder. Her får du på én gang kendskab til kundernes betalingsløsninger og hele det bagvedliggende systemudviklingsarbejde. Det giver rig mulighed for fordybelse og at lære fra erfarne kolleger samtidig med, at du får kontakt til kunderne.

Vi er bindeleddet mellem system og kunder

Som en del af teamet Erhvervsbetalinger, der har base i Fredericia, træder du lige ind i grænselandet mellem vores pengeinstitutters største erhvervskunder (VIP-kunder), deres økonomisystemer og vores baggrundssystemer. Her er vi 6 kolleger, der fungerer som det vigtige bindeled. Vi er 1 Scrum master og 5 udviklere med forskellige baggrunde og roller – hver især med stor erfaring i vores systemer.

Vi glæder os til at få nye kolleger og til at lære fra os. Så du kan forvente sparring fra starten. Vi spiller en vigtig rolle i, at alle systemer virker, så vores hverdag kan hurtigt ændre sig, hvis der er en incident. Der sker hele tiden noget nyt, og som team skal vi vide det hele. Derfor gør vi meget ud af at udnytte vores kompetencer bedst muligt, så vi samlet har den fulde viden,” fortæller afdelingsleder Paul Topsøe-Jensen.

Fordyb dig i systemerne

Du bliver en del af den daglige drift, hvor vi tager os af de incidents, der kommer både ved nedbrud og ved henvendelser til Service Desk. Desuden passer vi på skift Bank Connect-telefonen. Bank Connect er en fælles betalingsløsning mellem pengeinstitutter i DK, som vi drifter og driver, og her supporterer vi på henvendelser vedr. incidents – typisk fra udviklere hos den enkelte ERP-leverandør, som udvikler interfacet til vores betalingsløsning i deres økonomisystem.

Desuden har vores team en række af opgaver, som du bliver en del af, og som vi fordeler i vores Scrum-proces. Det drejer sig om:

  • administration af løsningen til Bank Connect, herunder support til ERP-leverandører, administration omkring samarbejdet med SDC og BEC samt vedligehold af serverløsningen og udviklerpakken.
  • udvikling af backend-løsninger for at sikre udviklingen af Bank Connect.
  • daglig support og videreudvikling af erhvervsløsningen til betalinger, herunder vedligeholdelse af FTP-løsningen.
     

”Teamet er lige startet på næste trin i den agile transformation, hvor der sættes fokus på agil-test bl.a. test driven development, unittest og automatiseret test. Her får du rige muligheder for at præge udviklingen og være med til at sætte den retning, som teamet skal gå,” forklarer Paul.

Fokus på programmering i Java

  • Du har en uddannelse inden for IT, fx som datamatiker, datalog eller IT-ingeniør.
  • Du har nogle års erfaring med programmering i Java.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring decentrale systemer, meget gerne med Apache Camel.
  • Det er også et plus, hvis du har erfaring med eller kendskab til certifikathåndtering og/eller PKI.
     

Det er vigtigt, at du med det samme kan arbejde i et velfungerende agilt team, og at du trives med og er vant til Scrum. Du har lysten til at fordybe dig, men samtidig er det også vigtigt, at du har et godt service-gen, så du kan supportere på systemet. Du skal altså kombinere din systemudviklingserfaring med god kommunikation og teamwork,” slutter Paul.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Paul Topsøe-Jensen på 7924 2460. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag og senest 2. januar 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Bankdata

Vi er en moderne IT-virksomhed med 700 medarbejdere, der er ejet af 11 danske pengeinstitutter, som også er vores kunder. Sammen planlægger og prioriterer vi vores arbejde, der består af totale IT-løsninger, herunder udvikling af net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed. Vores formål er at sikre en kontinuerlig udvikling og drift af IT-løsninger til vores kunder, så de altid er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Fredericia

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.