Find job

Program Test Manager til Region Syddanmarks EPJ SYD og Nyt OUH

Vil du stå i spidsen for den brede palet af test-opgaver, der skal løses i to store komplekse programprojekter i Region Syddanmark i de kommende år?  

Klinisk IT på Odense Universitetshospital søger en dygtig og erfaren Test Manager, der brænder for kvalitetssikring og motiveres af at udvikle og forankre testprocesser i kliniske IT-projekter. 

Du bliver det centrale omdrejningspunkt i arbejdet med kvalitetssikring i test af regionens fremtidige elektroniske patientjournal, EPJ-Syd, samt en række af de kliniske IT-systemer, der skal implementeres på Nyt OUH.  

Du får mulighed for at udvikle og udfolde dine testfaglige kompetencer i et meget kompleks projektprogram.  Du skal være med til at definere og udarbejde teststrategi for begge programmer og dermed sikre, at der skabes rammer for test på et højt fagligt niveau.  

Vi tilbyder et job i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværgående samarbejde på højt fagligt niveau og gode muligheder for kompetenceudvikling. Du vil indgå i et team af dygtige kollegaer, der værdsætter kvalitet i opgaveløsningen, samarbejde og humor. Jobbet er spændende, krævende og udviklende og der er konstant fokus på kommende it-leverancer.  

Ansvar og hovedopgaver 

Du får ansvaret for den daglige ledelse af testaktiviteter på programmernes projekter, herunder:  

  • Testmanagement på tværs af projekter i begge programmer 
  • Udarbejde og vedligeholde kvalitets- og teststrategier samt hovedtestplan 
  • Fastlægge testprocedurer for både agile og klassiske projekter   
  • Medvirke til opbygning af en stærk testorganisation og videreudvikle testorganisationens ydelser  
  • Udarbejde produktrisikoanalyse og testdokumentation 
  • Defectmanagement  
  • Identificere og implementere værktøjer til at understøtte testmanagement 
  • Leverandørstyring i relation til test og samarbejde med regionale interessenter 
  • Faglig sparring til projektledere fra projektinitiering til projektafslutning 
  • Faglig ledelse af testteamet i Klinisk IT.  
     

Din profil 

Du har flere års erfaring på store projekter som Test Manager. Du har relevant certificering inden for test. En af dine spidskompetencer er evnen til at forstå, analysere og kommunikere behov for test i komplekse sammenhænge. Det er en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig baggrund eller godt kendskab til sundheds-IT eller en videregående uddannelse med teknisk profil som f.eks. datalog, it-ingeniør eller lign. 

Forventeligt har du følgende faglige kompetencer: 

  • +2 års erfaring som Test Manager i store og komplekse projekter  
  • Erfaring med risikobaseret test og styring af test i store og komplekse projekter 
  • Du kan agere på både strategisk og operationelt niveau   
  • Erfaring med håndtering af testmiljøer og defectmanagement 
  • Faglig tyngde til at være sparringspartner for projektledere vedr. test og kvalitetssikring
  • Du kan engagere og motivere et testteam. 
     

Personlige kvalifikationer 

Du evner at udfordre, være proaktiv og tage ansvar for opgaverne. Vi lægger vægt på at du i din tilgang til opgaveløsningen er både analytisk, inddragende og beslutningsdygtig. Som person har du drive og fokus på at nå i mål til aftalt tid og kvalitet. Du er kvalitetsbevidst og struktureret i din opgaveløsning og kan hurtigt få overblik over et komplekst område, samtidig med at du har øje for detaljen. Du er konkret og ærlig i din kommunikation med både samarbejdspartnere og leverandører og formår at etablere et værdiskabende samarbejde på alle organisatoriske niveauer.  

Klinisk IT 

Vi er en afdeling med cirka 130 medarbejdere og har en stor portefølje af lokale og regionale sundheds-IT-projekter.  

Vi varetager IT-support, drift, test, projekter, udvikling og forvaltning. Organisatorisk er vi fordelt på 3 funktionsområder og et ledelsessekretariat. Stillingen som Test Manager er placeret i funktionsområdet EPJ & PAS Forvaltning i Klinisk IT på OUH, hvor vi er 35 medarbejdere. 

Du kan læse mere om afdelingen og vores 10 personalepolitiske værdier på denne side.

Ansættelsesvilkår 

Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2018 eller tidligere. Det er en fast stilling på fuld tid. Ansættelsen sker i henhold til HK/IT-overenskomst eller AC-overenskomst. Arbejdsstedet er i Odense. Test afvikles primært i vores testlokaler i Fredericia og opgaver/møder kan ligge på alle regionens matrikler.

Yderligere oplysninger 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til funktionsleder Ruth Svop på tlf. 20 36 80 81 eller på mail ruth.svop@rsyd.dk

Ansøgningsfrist er onsdag den 20.1.2018. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.