Find job

Udviklings- og integrationsspecialist - Service Management-løsninger

IT-specialistvirksomhed i Aarhus

Vi søger for vores kunde Syspeople i Aarhus en teknisk orienteret udviklings- og integrationsspecialist, som skal drive udviklingsopgaver relateret til ServiceNow-platformen, der er et fleksibelt værktøj til hurtigt at skabe resultater. Du vil som specialist indgå i et kompetent team af passionerede og engagerede kollegaer, hvor du bidrager med kodearbejdet til kundespecifikke løsninger. Der bliver arbejdet agilt med opgaver og projekter hvor der er stort fokus på mindre og hyppige kundeleverancer.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsagelig omfatte:

Dine arbejdsopgaver vil variere mellem at tilegne sig opgaveforståelse fra virksomhedens løsningsarkitekter og sparre med konsulenter, udarbejde design og løsningsforslag samt levere kode ind til projekter. ServiceNow-platformen, der er en cloud-løsning, vil danne danne fundament for dit udviklingsarbejde. Dine værktøjer vil hovedsagelig udgøres af JavaScript, HTML og CSS. Udviklingsopgaverne er typisk scripting af custom funktionalitet på forms og bagvedliggende arbejdsgange, men opgaverne vil også være tilpasninger og portalarbejde. Desuden vil du helt naturligt skulle arbejde med integrationer til og fra fx ServiceNow og til og fra Azure via bl.a. Powershell, REST og JSON. Hverdagen vil udspille sig på såvel virksomhedens kontor som ude hos dine kunder.

Virksomheden tilbyder dig:

At blive en del af et forretningsområde i vækst hvor du kommer til at samarbejde med særdeles interessante virksomheder. Udfordrende opgaver i et uformelt miljø med høj faglighed og professionalisme. Særdeles gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor der er fuld fokus på din kompetence-udvikling. At blive en del af en passioneret og samarbejds-orienteret virksomhed, der brænder for at skabe effektive løsninger for sine kunder. Du tilbydes naturligvis en god gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Forventninger til dine personlige og faglige kvalifikationer:

Du har en relevant teoretisk uddannelse og minimum tre års praktisk erfaring, og så har du evnen til at indlære hurtigt. Du har en systemisk tilgang og motiveres af den faglige dialog med såvel kunder som kompetente kollegaer. Du trives godt i en hverdag med omskiftelighed i dine opgaver, og så arbejder du selvstændigt og løsningsorienteret og sætter en ære i at afslutte dine opgaver og projekter. Du formulerer dig professionelt på dansk og engelsk i både tale og skrift.

Du har erfaring eller kendskab til et eller flere af nedenstående:

  • JavaScript
  • HTML & CSS
  • Agile & SCRUM
  • ITIL Foundation
     

Tiltrædelse:

1. februar/1. marts 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:

Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.

Om virksomheden

Vores kunde Syspeople i Aarhus er en IT-specialist- og konsulentvirksomhed inden for Service Management, overvågning og automatisering. Virksomheden tilbyder markedet de absolut skarpeste specialistkompetencer, og kunderne udgøres af en lang række større kendte danske virksomheder.

Der leveres skræddersyede Service Management-løsninger, som giver organisationer et stærkt grundlag for at styre bl.a. service requests og incidents. Løsninger, der effektiviserer en decideret serviceforretning eller en serviceorganisation.

Herudover leveres avancerede løsninger til at automatisere forretningsgange, hvor fx virksomheders IT-afdelinger kan opnå særdeles store gevinster. Rigtig mange processer og arbejdsopgaver kan standardiseres og automatiseres med løsningerne. Derved kan fx IT-medarbejdere frigøres for trivielle og kedelige opgaver.

Virksomheden tilbyder avancerede integrerede løsninger inden for ServiceNow og Microsofts produktsuite (System Center, Azure m.m.). Virksomheden er ekspert i at integrere Microsofts produktsuite med ServiceNow til en samlet løsning, der giver et komplet overblik og mulighed for at agere.

Læs mere om virksomheden

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.