Find job

Senior Salesforce-konsulent

Vil du arbejde med både teknologi, forretning og mennesker? Kan du inspirere danske virksomheder til at rykke deres forretning og få mest muligt ud af deres IT-investering? Så er du måske den nye Senior Salesforce-konsulent på Capgemini Sogetis kontor i København.

Du gør Salesforce-visioner til virkelighed

Som Senior Salesforce-konsulent i Capgemini Sogeti tilbringer du størstedelen af din tid ude hos vores mange kunder. Her bruger du dit grundige kendskab til Salesforce-platformen til at hjælpe mellemstore og store danske virksomheder på tværs af brancher med at skabe værdi og øge effekten af deres IT-investering.

Du afdækker, analyserer og forstår virksomhedens forretningsmæssige behov, og beskriver hvordan Salesforce kan imødekomme dem, både "out of the box" og gennem udbygninger og konfigurationer, der nærmer sig en skræddersyet løsning.
På den måde inspirerer du ledere og medarbejdere til nye visioner og ambitioner for IT-understøttelse, der rykker deres forretning.

Som bindeleddet mellem IT og forretning er det også dig, der går forrest, når det kommer til den endelige konfiguration og implementering af løsningen. Her omsætter du drømme og visioner til håndgribelige flows og sikrer, at den løsning, I beskrev sammen, også er den, der bliver leveret.

Indsigt i forretning, teknik - og mennesker

Som senior konsulent forventes det at du har konkret erfaring med platformen, både i form af projekter samt relevante certificeringer. Udover det har du mindst fire års relevant erhvervserfaring. Her er det især et plus, hvis du har arbejdet generelt med Cloud-teknologier, CRM, Salg & Support-systemer, marketing automation eller nogle af de øvrige områder, der er en del af Salesforce.

Du er generelt vild med al den software og teknologi, der kan være med til at understøtte og udvikle en forretning. Du forstår både, hvad der sker 'bag skærmen' i fx Salesforce, og hvordan de processer kan tilpasses en virksomheds systemer og virkelighed, indtil det bliver en solid business case. Samtidig er du i stand til at kommunikere, så dine kunder bliver smittet med din begejstring for de muligheder, du ser.

Capgemini Sogetis Salesforce-team er en del af afdelingen Digital Customer Experience, og du bliver tilknyttet vores kontor i København.

Vi glæder os til at se, hvad du kan - og til at byde dig velkommen i et fagligt stærkt miljø, hvor sparring og videndeling er med til at sikre din løbende udvikling.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thorvald Kingbo på telefon 5218 9440.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Lønpakke med bonusordning
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Flekstid og sundhedforsikring
     

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

Kontaktperson

Thorvald Kingbo
thorvald.kingbo@capgeminisogeti.dk
+45 52 18 94 40

Ansøgningerne vurderes på løbende basis.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.