Find job

Erfaren tester med stærk testfaglighed

Vil du være med til at definere en helt ny standard for kvalitet, i en verden der er i konstant bevægelse, så læs med her. Vi har udviklet produkter til finanssektoren i mange år, og kendetegnene for vores arbejde er kvalitetssikring, åbenhed og nye teknologier.

  • Er du passioneret for test?
  • Vil du teste fremtiden?
  • Tænder du på næste generations teknologier?
  • Vil du være et sted, hvor du kan gøre en forskel, og hvor dine tanker og ideer kan blive til virkelighed?
     

Systematic leverer mange forskellige løsninger til vores kunde i finans sektoren, fx funktionalitet til understøttelse af elektronisk tinglysning, samt automatisering af forretningsprocesser imellem finanssektorens virksomheder, penge- og realkreditinstitutter. Selve løsningen har Systematic udviklet i en serviceorienteret arkitektur (SOA) baseret på Java og Oracle Weblogic. Systematic leverer al systemudvikling og konfiguration af den tekniske løsning, udarbejdelse af teststrategi, testplaner og overordnede testspecifikationer samt en vifte af konsulentydelser for kunden.

Jobbet

Vi vokser og har derfor brug for en endnu en dygtig tester til vores kunde i finans sektoren. Som tester vil du deltage i såvel planlægning som praktisk udførelse af testrelaterede opgaver. Strategien for kvalitetssikring skal gentænkes og du forstår nødvendighed af tidlig test. Du er i stand til at udarbejde teststrategier, og kan efterfølgende konkretisere strategien i dit test design. Du kan anvende strukturerede såvel som ustrukturerede test teknikker og kan beskrive tests til både manuelle - og automatiserede test. Du forstår teknikken og kan se sammenhænge i de problemer der opstår - og være med til at drive kvalitetssikring igennem. Der kræves et stærkt test-teknisk fundament og motivation for softwaretest. Vi arbejder agilt, hvilket også stiller krav til din tilgang til arbejdet. Dine opgaver løses gennem hele udviklingsforløbet i et tæt samarbejde med det udviklingsteam, du indgår i. Din opgave vil også bestå i at sparre og guide vores dygtige udviklere i kvalitetssikring gennem hele udviklingsprocessen.

Som tester vil du blandt andet:

  • forestå tidlig test i designfasen af features
  • facilitere og deltage i risikovurderinger
  • designe manuelle og automatiske tests
  • bistå med testkompetencer under hele udviklingsforløbet
  • arbejde i Scrum-teams med udviklere
  • udarbejde testdokumentation
  • deltage i udførelse af system- og accept test
  • udføre testaktiviteter
     

Dine kompetencer og din personlighed

Hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund af teknisk karakter, er dette en fordel, men det er ikke noget krav. Det vigtigste for os er, at du har evnen til at kunne forstå, analysere og kommunikere om teknisk komplekse løsninger.

Vi forestiller os, at du har følgende:

  • erfaring med softwaretest og arbejde i softwareudviklingsprojekter
  • erfaring med testværktøjer, testteknikker
  • TMAP-certificering og/eller ISTQB- eller ISEB-certificering
  • endelig er du flydende på engelsk, og har du erfaring med at arbejde i distribuerede teams, så glem ikke at nævne det.
     

Du er proaktiv og udviklingsorienteret med fokus på forbedringer og produkter af høj kvalitet. Du er udadvendt og forstår at kommunikere og opbygge relationer i det tætte samarbejde mellem kunder, udviklere og testere, hvilket også sætter dine evner som holdspiller i centrum. Det vigtigste er dog, at du har praktisk erfaring som softwaretester og er engageret - gerne passioneret - i forhold til det testfaglige. Dit kvalitets-mindset, motivationen for egen udvikling samt lysten til at sikre, at teamet arbejder på et fagligt højt niveau inden for kvalitet, vil være det drive, der bliver afgørende for din succes i jobbet. I Systematic er test en anerkendt karrierevej, og du vil få mange muligheder for at udvikle dig som menneske og som fagperson. Gennem vores interne vidensnetværk for softwaretest vil du have mulighed for at søge erfaringsudveksling, problemløsning og uddannelse sammen med husets øvrige testere og testmanagere.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks. Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer. Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Klaus Lading, Test Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kolleger med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.