Find job

It-udviklingschef til Comcare i København

For vores kunde, Comcare i København, søger vi en erfaren og dygtig IT-udviklingschef.

Virksomhedens nye IT-udviklingschef skal ikke bare mestre de faglige beslutninger, men skal også kunne samle virksomhedens udviklere og fortsætte med at holde et højt kvalitetsniveau.

Du bliver en del af ledelsen, der er karakteriseret ved stort engagement og vilje til vækst. Sammen sætter I dagsordenen for, hvordan IT-udviklingen drives i tæt parløb med kunder, marked og tekniske muligheder.

Der er tale om en spændende mulighed for at være med til at drive spændende IT-udviklingsprojekter med flere nye spændende tiltag inden for robotics og machine-learning.

Hvem er du?

Du er en dygtig og erfaren leder, der formår at skabe resultater ved at motivere og engagere dine 5 kollegaer, og herved få deres faglige og personlige kompetencer til at udvikle sig. Du skal kunne gå forrest, være et godt eksempel og være struktureret, ambitiøs og have det nødvendige grundlag til at forstå Comcare´s projekt- og udviklingsarbejde.

Du har en relevant baggrund, stærk erfaring med dokumenterede resultater. Din teoretiske baggrund er ikke det væsentligste, men du har erfaring med IT-udvikling og ledelse.

Du vil som IT-udviklingschef få ansvaret for arkitektur og fremtidige teknologivalg, hvorfor du naturligvis har erfaring, og engagement der understøtter dette. De tekniske løsninger er bygget op omkring Microsoft, hvorfor du naturligvis har erfaring med MVC, C#, .NET og SQL og HTML, CSS, Javascript.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig at blive en del af en kvalitetsbevidst og velfungerende virksomhed. Et arbejdsmiljø med fokus på at skabe synlige resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, engagement og med et fokus på konstante forbedringer.

Vi bor centralt i Ørestaden i nye flotte lokaler, med let adgang til motorvej og offentlig transport.

Er du den rigtige kandidat, får du god løn efter kvalifikationer, bonus ved nye gode ideer, pension, bærbar, lækker frokostordning, frugt og rigtig god kaffe.

Ofte spiller vi FIFA om fredagen, tager et slag bordfodbold, får vendt hvordan ugen er gået og drikker en øl. Foruden de fantastiske kollegaer, er der tid til sparring, snak på gangen, årlige ude-arrangementer som skaber en god energi med forskellige aktiviteter, og afslutter ofte med en god middag.


Hvem er Comcare

Vi er et herligt team, som sammen skaber, drifter og udvikler e-handelsløsninger, portaler og internetløsninger for det private erhvervsliv, kommuner, regioner og andre offentlige virksomheder i hele landet. Vores løsninger understøtter digitaliseringen ved at samle f.eks. indkøbsaftaler i udbudsstyringsværktøjer, så vores kunder kan holde deres omkostninger nede ved at samle deres indkøbsaftaler.

Vi gør indkøb, kontrakt-, udbuds- og forsikringsstyring (e-business) nemt og overskueligt for professionelle handelspartnere i det offentlige på begge sider af en handel. Vi integrerer med alle væsentlige indkøbs- og økonomisystemer, der bruges i det offentlige. Vi sikrer overblik og gennemskuelighed gennem en intuitiv brugergrænseflade, der understøtter alle facetter af e-business, såvel administrativt som slutbrugermæssigt.

Vores vision og mission er det, der gør os til Comcare. Vi brænder for at drive digitaliseringen af Danmark – så du slipper for bøvl og bureaukrati.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.