Find job

It-supporter til vores helpdesk

Kvalifikationer

Du er uddannet it-supporter eller har en anden relevant uddannelse.

Stillingen

MV-Nordic A/S lever af glade og tilfredse kunder, og derfor skal vi altid levere 1. klasses support. Vi søger en ansvarlig it-supporter til vores helpdesk i dagtimerne, der vil være med til at løfte denne opgave og yde 1. level support til alle vores kunder på telefon og mail.

Du bliver en del af et ungt supportteam, hvor opgaverne har meget forskellig karakter lige fra teknisk support til salgsrådgivning, ordremodtagelse og omstilling.

Vi arbejder ud fra princippet Single Point of Contact (SPOC), og tværfaglighed samt forståelse for mange forskellige faglige kulturer vægtes hos os som en væsentlig personlig kompetence sammen med gode samarbejdsevner.

MV-Nordic er den førende aktør på markedet for læse- og skrivestøttende værktøjer, og vi arbejder med at skabe de bedste produkter og løsninger til vores kunder og brugere både rent innovativt og kvalitetsmæssigt. Vores produkter er med til at sikre, at ordblinde børn vinder kampen for at lære at læse, får færdiggjort deres uddannelse, og at voksne ordblinde kan fastholde deres job.

Dit fokusområde

Du vil organisatorisk indgå i salgs- og supportafdelingen, som består af flere teams, der sælger, formidler og implementerer vores produkter samt støtter og hjælper vores kunder i brugen af dem.

  • It-supporter til helpdesk
  • Betjening af kunder via telefon, mail og fjernstyring
  • Fremstilling af vejledninger 
  • Fremstilling af hjælpevideoer
  • Ordretastning
  • Lejlighedsvis hjælp på salgstelefon og mail
  • Forefaldende opgaver
     

Forventninger til dig

  • Du har flair for it
  • Du har nemt ved at tilegne dig ny viden
  • Du er ansvarsbevidst, struktureret og holder fast i opgaven, indtil den er løst
  • Du er serviceminded og forstår vigtigheden af at kunne smile i telefonen
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i teams
  • Du er mødestabil og fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
     

Bonus

Vi tilbyder et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer, en uformel omgangstone, men er samtidig forretningsorienteret og vi har et stærkt, socialt sammenhold.  

Som vores kollega vil du nyde gavn af:

  • En inspirerende hverdag, hvor du bliver en del af et vinderhold. Vores produkter er førende i branchen.
  • Et stærkt bagland med daglig sparring og support. Vi løfter sammen.  
  • Attraktive personaleforhold, blandt andet i form af 7 ugers ferie.
  • Vores lækre og sunde frokostordning, massage og sundhedssikring for alle medarbejdere.
     

Vi tilrettelægger desuden et grundigt introduktionsforløb til dig, når du starter, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Forventet tiltrædelsesdato

Snarest muligt.

Kontaktinformation

For yderligere information om stillingen kontakt salgs- og supportchef Bettina Lundskjold. Du kan sende en mail til bl@mv-nordic.com eller ringe på tlf. 65 91 80 22.  

Ansøgningen sendes elektronisk til job@mv-nordic.com og mærkes ”It-supporter” i emnefeltet.


Om MV-Nordic A/S

MV-Nordic blev grundlagt i 1991 med hovedsæde i Odense og datterselskaber i Sverige og Norge. I dag er vi en del af den svenske børsnoterede software-koncern Vitec AB, der har hovedsæde i Umeå. Vitec-koncernen beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere, heraf omkring 100 i Danmark.

Vi udvikler og forhandler software til kommunikation og læring, blandt andet læse- og skriveværktøjer til erhverv, uddannelsesinstitutioner, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder.

Siden august 2015 er vi Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte (”it-rygsække”) til uddannelse.

Du kan læse mere om MV-Nordic på vores hjemmeside www.mv-nordic.com/dk.

Desuden er vi skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.