Find job

Erfaren Java-udvikler til finanssektoren

Vil du være med til at definere en helt ny standard for kvalitet i en verden, der er i konstant bevægelse, så læs med her. Vi har udviklet produkter til finanssektoren i mange år, og kendetegnene for vores arbejde er kvalitetssikring, åbenhed og nye teknologier.

Systematic leverer mange løsninger til vores kunde i finanssektoren, fx funktionalitet til understøttelse af elektronisk tinglysning, automatisering af forretningsprocesser mellem finanssektorens virksomheder, penge- og realkreditinstitutter bl.a. i forbindelse med ejendomshandler. Det aktuelle projekt omhandler modernisering af vores kunders systemer, hvor vi i øjeblikket udvikler et nyt ejendomshandelssystem til brug af banker og ejendomsmæglere. Selve løsningen har Systematic udviklet i en microservice-orienteret arkitektur baseret på Java og open source. Systematic leverer al systemudvikling og konfiguration af den tekniske løsning, udarbejdelse af testspecifikationer samt en vifte af konsulentydelser for kunden.

Jobbet

Vi vokser og har derfor brug for en endnu en dygtig udvikler til vores kunde i finanssektoren. Her vil du sammen med dygtige kolleger være med til at udvikle vores kundes IT-løsninger, herunder udviklingen og vedligeholdelsen af en moderne infrastruktur med et bredt informations- og serviceudbud til finanssektoren og boligmarkedets aktører i Danmark. Vores fokus er på at sætte strøm til processer, og ikke blot digitalisere informationer. Udbyttet som forventes opnået, er større sikkerhed, færre manuelle opgaver og hurtigere ekspeditionstider. Denne løsning udarbejdes med agile udviklings- og continous delivery-metoder.

Du skal søge jobbet, hvis du:

  • Er en dygtig udvikler, der er drevet af kvaliteten af dit arbejde og motiveret af at forstå komplekse løsninger og brugernes behov
  • Har evner og lyst til at stå i spidsen for et agilt team og guide dygtige kollegaer. Hvis du har en spirende arkitektdrøm, er vi åbne for at afprøve dine evner
  • Søger en dagligdag, hvor du har stor mulighed for at planlægge dit arbejde og dele viden med ligesindede
  • Er en teamplayer, der har erfaring med og lyst til at arbejde agilt i Scrum-team bestående af en arkitekt, user experience-designer, test manager og dygtige udviklere
     

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende og nogle års erfaring som udvikler. Du kommer til at arbejde med teknologier som Java EE, JBoss, TypeScript/Angular, Docker, OpenShift, Postgresql, Git, og TeamCity.

Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til teamdynamikken. Du er ambitiøs og har en villighed og evne til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig og andre.

Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Kim Nawarecki Jensen, Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 900+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.